Træn med din veninde
Det er faktisk både sjovere og mere motiverende at træne, når du ikke skal af sted alene, men kan træne sammen med din veninde. Vi guider dig til, hvordan dig og dine veninde kan træne sammen.
Sådan kan dig og din veninde træne:
• Løb eller gå en tur
Det kan være svært at motivere sig selv til at komme udenfor, når det er koldt, så derfor kan det være en god idé at tage din veninde med ud. I kan jo sludre, mens I går eller løber.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Musik til din træning
• Tag i svømmehallen
Det kan være lidt kedeligt bare at svømme frem og tilbage alene, og ville det ikke være godt, hvis du kunne holde svømmepauserne sammen med din veninde? I kan jo slutte af med en skøn tur i sauna bagefter.
• Gå til en sportsgren sammen
Der er mange sportsgrene, hvor man kan være sammen to og to. I kan for eksempel spille badminton eller tennis sammen, gå til dans eller hvad med ridning, hvor I kan ride sammen?
Læs også: Ideer til sportsgrene
• Gå i fitnesscenter
Meld jer ind i det samme fitnesscenter, så I kan tage derhen sammen. Så kan I jo få jer en snak om de lækre fyre mens I stepper eller løber på løbebånd.
• Cykl en lang tur
Er der noget mere hyggeligt end en lang cykeltur? I kan jo tage en lækker madpakke med, eller lave nogle smoothies, så I kan få jer et sundt mellemmåltid på vejen.
Er I flere veninder?
Hvis du gerne vil lave noget sammen med alle dine veninder, så kan I jo for eksempel melde jer til håndbold eller en anden holdsport. I kan også tage ud og bowle eller spille minigolf, og så kan I jo selvfølgelig træne i det samme fitnesscenter alle sammen.
Læs også: Sejt træningstøj og træningsudstyr