laura keils bedste tips til sommerhår
Skønhed

Laura Keils bedste tips til sommerhår

Af Redaktionen 11. august 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har fået Laura Keil til at dele sine bedste tips til det lækreste sommerhår med os – og med dig...
Mangler du inspiration til flotte sommerfrisurer? Og tips til hvordan du holder håret sundt, selvom det bliver udsat for sommerens mega varme sol og havets saltvand? Vi har spurgt Laura Keil, hvad hun gør om sommeren for at holde håret flot og friskt. Læs med herunder, for at få den seje influencers bedste tips.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er din go to-sommerhverdagsfrisure? – Uden tvivl en mellemhøj hestehale. På den måde kan jeg få alle totter op, og jeg er klar til alt, hvad sommeren byder på – uden at få hår i øjnene eller i munden. Og din go to-sommerfestfrisure? – Når jeg er til fest, har jeg 9 ud af 10 gange håret løst. Jeg laver ofte fire krøller i hver side af håret og redder dem ud med en børste for et fint og naturligt look. Og strandfrisure ikke mindst? – På stranden har jeg ofte en knold, da det er nemt at sætte hurtigt op med en god scrunchie. Jeg har også altid en kasket eller bøllehat med, så jeg kan skygge lidt for solen! Læs også: Emilie Britings bedste tips til sommerhår
Hvilket hårprodukt kan du ikke leve uden om sommeren? – Jeg er helt vild med min stylingcreme fra Maria Nila, som jeg tager i nyvasket, fugtigt hår. Den er let og giver en god struktur uden en følelse af, at man har en masse produkt i håret (som jeg ikke kan lide). Den har UV-beskyttelse, er vegansk – og så er Maria Nila med til at klimakompensere ved at plante træer, og det elsker jeg! Plejer du dit hår på en anden måde om sommeren end om vinteren? – Jeg bruger faktisk altid de samme få produkter året rundt, men hvis jeg skal være ude en hel sommerdag eller er på ferie, bruger jeg altid en varmebeskytter, som beskytter håret mod solens stråler. Hvordan er din hårplejerutine? – Jeg vasker mit hår med shampoo, hårkur og balsam en gang om ugen med Heal-serien fra Maria Nila, som jeg ikke kan leve uden. Man kan vænne sit hår til at »selvrense«, og på den måde bliver det mindre fedtet med tiden. Man bruger færre produkter, hvilket er mere bæredygtigt, OG så sparer man også penge på shampoo! Win-win-situation! Læs også: Louise Madsens bedste tips til sommerhår Det bedste billige produkt, du bruger til dit hår? – Maria Nila »Cream Heat Spray« til 189 kr. Den varmebeskytter håret og modvirker spaltede spidser. Hvordan er dit drømmehår? – Hmm... Det er ikke noget, jeg har tænkt over – jeg er bare glad for det hår, jeg har! Men jeg glæder mig til, at det med tiden bliver mindre og mindre fedtet, for det er da en DRØM at have lækkert hår uden at vaske det mere end en gang om ugen, hehe! Hvem, synes du, har noget virkelig lækkert hår? – Mathilde Gøhler og Vanessa Moe har virkelig lækkert, naturligt hår på hver sin måde!

Læs mere om