Det er hårdt at være skilsmissebarn
Da jeg ikke var så gammel på det tidspunkt, hvor mine forældre blev skilt, så var det ikke noget, jeg forholdte mig til. Men nu, hvor jeg er blevet ældre, kan jeg virkelig mærke forskellen. Jeg mangler min far her, og det gør ondt.
Min mor blev gift igen for nogle år siden. Hun mødte sin nuværende mand, da jeg var 3½, og vi flyttede til Jylland, da jeg var 6 år. Det er hårdt at flytte fra det sted, man kender, og hvor alle ens venner er.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Min far blev gift, da jeg var 4-5 år, men hende, han blev gift med, døde da jeg var 8 år. Hun var som en mor for mig og gjorde alt det, min rigtige mor også gjorde, så jeg glædede mig altid til at komme derover. Nu er min far gift med en anden, der er helt anderledes. Hun er nærmest ligeglad med mig.
Jeg savner min far, selv om alle de ting, han nogen gange gør, får mig til at blive ked af det. Min mor er også skilsmissebarn, så hun støtter mig rigtig meget, og det er jeg glad for. Det er rart at få snakket tingene igennem med hende.
Man kommer til en vis alder, hvor man bare får nok, og jeg er ikke lige så glad for at besøge min far længere. Jeg føler, at jeg skal blive ved de personer, der i mit liv hver dag, og siden min far lever et andet liv, må han vente.
Læs også: Når dine forældre finder en ny.
Det er en svær beslutning, som jeg har taget. Selvfølgelig besøger jeg ham stadig, men der kan gå op til et halvt år, før det sker. [faktaBox]
Han har boet i Holland, og det har fået mig til at indse, at han bare ikke er en særlig stor del af mig.
Jeg elsker ham stadig, men min stedfar er mere som en far for mig, end min rigtige far er.
Jeg elsker min mor så højt for alt det, hun har gjort og gør for mig. Det har fået os til at være rigtig tætte.
Jeg vil bare have, at folk skal vide, at skilsmissebørn mange gange skal vælge, og at det er sværere, end det lyder. For man har den der følelse af, at man sårer den ene, hvis man vælger den anden.
Men jeg er blevet stærkere af det her, og det bliver lysere, tro mig! Sæt altid pris på dem I har. De elsker jeg som regel virkelig højt.
Knus og kram Amalie
Læs også: Er du skilsmissebarn.