En kæmpe oplevelse i USA
Jeg har været på road trip i USA, og det var den fedeste tur ever! Turen foregik sammen med 11 andre unge fra Danmark, hvoraf jeg ikke kendte en eneste på forhånd.
Vi startede i LA, hvor vi besøgte Sante Monica Pier og Disneyland, og vi var selvfølgelig også en tur ned ad Walk of Fame og se Hollywood skiltet.
Derefter gik turen til Las Vegas, hvor vi fik set et tribute lysshow til bandet Queens og kom indenfor på nogle af de storslåede hoteller. Vi var også i Grand Canyon, hvor vi fik chancen for at flyve over og ned i selve Canyonet. Det var en vildt fed oplevelse!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Derefter kunne vi få lov til at opleve stedet, hvor rigtig mange westerns er blevet til - nemlig Monument Valley Tribal Lands. Her var vi på en jeep-tur sammen med nogle af de indianere, som boede i reservatet. De optrådte for os med en lokal sang og viste os, hvordan 90-årige gamle damer sidder og væver, så de kan tjene penge til deres familier.
Dagen efter fik vi mulighed for at se Mesa Verde, som er nogle gamle indianer-ruiner. Og så blev der også tid til lidt shopping.
Vi fik også set Carlsbad Caverns, som er en fantastisk, underjordisk grotte! Så var turen kommet til San Antonio og derefter Houston, Texas og Nasas spacecenter!
Efter alle disse hektiske dage var vi nået til New Orleans, Jazz musikkens fødselssted! Vi fik set nogle af de skader, der er at finde efter orkanen Katrina, men vi fik samtidig også set, hvordan deres samfund ikke lader sig slå ud af det, og hvordan de er kommet videre.
Læs også: Min uforglemmelige konfirmation.
Efterfølgende kørte vi til Washington D.C., hvor vi på vejen besøgte nogle skønne naturparker. D.C. var fantastisk. Vi fik set Lincoln Memorial, Museum of Natural History og fik spist frokost på Smithsonian Institute.
De sidste dage i NY var nok nogle af de bedste. Her så vi Frihedsgudinden, Broadway, Ground zero, Times Square og vi spiste aftensmad den sidste aften på Hard Rock cafe.
Turen lærte mig meget om amerikanerne, deres kultur og deres levemåde. Selv om man skulle være væk hjemmefra i tre uger, så fløj dagene af sted, og man kunne næsten ikke fatte, da man 21 dage senere stod i Kastrup lufthavn og sagde farvel til alle de dejlige mennesker, som man ikke kendte, da man tog af sted, men som man ikke kunne leve uden, da man skulle forlade dem! [faktaBox]
Det er helt klart en ferie stil der kan anbefales, fordi:
• Man forbedrer sine sprogkundskaber.
• Man udvikler sig til at være mere selvstændig.
• Man lærer at klare sig selv.
• Men vigtigst af alt: Man får venner for livet!
Mvh. Josephine