Læsernes blog: Det perfekte liv
I drømmer sikkert alle sammen om det; det perfekte liv. Men hvad betyder det egentlig? Der er der sikkert mange forskellige meninger om. Der er sikkert en del, der syntes, at så længe du har penge, så skal det nok gå. En anden del tænker nok; "jeg har mine venner og derfor går det hele". En sidste del tænker nok også, at det da er uddannelsen der gælder, og så kan man altid rette det andet senere? Der er sikkert også nogen, der tænker noget helt fjerde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Vind i håret, musik i ørene, jeg kommer cyklende på min cykel. Den er en smuk, blå farve. I min lomme vibrerer min iPhone. Jeg tager den op af min lomme. Det er min kæreste. Han skriver; "Hey søde, kommer du snart?" Min kæreste er den lækreste dreng i hele byen, mest populære og sødeste. Jeg er heldig, tænker jeg tit. Jeg parkerer uden for hans hus og går ind.
Læs også: Kærlighed fra A-Z
Jeg er sikker på, at mange af jer synes, at det lyder godt. Det syntes jeg hvert fald. Jeg har en idé om, at et perfekt liv lyder sådan der. Når jeg tænker de sætninger, kommer der et syn op; en pige, der er lækker brun, med lyst hår, som er sat op i en høj hestehale, lyseblå busker, en hvid trøje og en vest over. For mig er dét et perfekt syn. Gid det var mig, tænker jeg. Prøv at overveje, hvordan dit syn er?
- Det er mandag morgen, og jeg er lige kommet i skole. Jeg kigger på klokken på mit nye ur. Det er hvidt, og så er der små sten rundt om urskiven. Klokken er kvart i otte. Mine veninder kommer ind af døren og kommer over til mig. Der går mindre end fem minutter, og så har vi alle grineflip. Jeg elsker mine veninder, de gør, at jeg føler mig hel.
Veninder! Dem har vi jo alle brug for. Det vigtige er dog, at veninderne skynder sig hen til 'det perfekte'. Ingen andre tanker, kun hende.
Læs også: Brug dine veninder forskelligt
- Jeg rører ved trøjen, den føles blød. Jeg tager den op og kigger på den. Den er smuk. Jeg tager den under armen og kigger videre. Da jeg har fundet en masse tøj, går jeg ind i prøverummet. Alt tøjet er smukt og sidder godt. Jeg går hen til kassen for at betale. I min taske finder jeg en pung. Den er ret ny, og den var ikke ligefrem billig, må jeg sige, men jeg måtte eje den. Jeg betaler for tøjet og går med mine veninder ud af døren.
At kunne tage på shoppetur, bare sådan som man har lyst til, og købe lige hvad man vil? Det ønsker jeg.
Læs også: Tips til shopping på nettet
- Det er tirsdag morgen, og jeg sidder i skolen. Jeg har dansk. Selve emnet, vi har om, er død kedeligt, men jeg følger grundigt med. Det kan godt være, det er kedeligt, men jeg skal jo lære det alligevel.
Smuk? Penge? Og tænker på uddannelse. Det må da være et perfekt liv?
Læs også: Livet er skønt
MEN! Er det mon det? Hvad hvis det hele falder sammen? Hvad er der så tilbage? Mon det er vigtigt at satse på én af tingene og så sørge for, at det forbliver? Eller er det bedst at satse på det hele, og så bare håbe? Dette emne har sat nogle gode tanker i gang hos mig. Og jeg har valgt at satse. Fra nu af vil jeg satse fuldstændig. Jeg håber, at dette emne også sætter nogle tanker i gang hos DIG.
Held og lykke fremover alle sammen. Jeg ønsker for jer alle, at I får et perfekt liv, uanset hvordan det bliver.
Hilsen S.
Læs også: Træt af træning og slankekure