Praktik på Vi Unge
Det at være i praktik er jo superfedt! Eller det kommer nok lidt an på, hvor man er i praktik henne. Jeg var så heldig at få en praktikplads hos mit yndlingsblad Vi Unge, og det var virkelig en uforglemmelig oplevelse.
Nu er vi jo på vej mod folkeskolens ende, eller nogle er måske færdige. Og så er det jo tid til at finde en praktikplads. Det gælder bare om at få fat i noget, man virkelig godt kan lide at lave, ellers bliver det en alt for lang og kedelig uge.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jeg er selv helt vild med at skrive, så derfor var Vi Unge det, jeg gik efter. Det er jo superfedt at komme ind på et blad, som man selv er helt vild med at læse. Det er rigtig spændende at få lov til at lure, hvordan de gør, og hvordan de kommer på alle de super seje idéer til bladet.
Prøv også testen: Hvad skal du efter folkeskolen?
Mig og min medpraktikant fik også lov til selv at komme med idéer til bladet og til hjemmesiden. Men det behøver jo ikke være Vi Unge, man søger ind på. Det er selvfølgelig superfedt, men man skal også kunne lide at skrive, for det er det, man gør herinde. [faktaBox]
Hvis du nu ikke er typen, der kan lide at skrive, men interesserer dig for noget andet, så er det det, du skal gå efter. For det gælder bare om at komme ud og opleve arbejdslivet og få så meget ud af ugen som overhoved muligt. Og på den måde skal du jo vælge noget, du kan lide at lave, så du måske bliver inspireret til, hvad du skal arbejde med senere hen.
Hvor har I været i praktik henne? Eller hvor har I tænkt jer at komme hen?
Læs også: Ideer til praktiksteder.