Med bag kameraet på "Shop Amok"!
Frk. Lund var med til optagelserne på programmet, hvor hun fik sig en snak med kæresteparret Simone og Viktor på 18 år.
Hvordan mødte I hinanden?
Simone: "Vi mødte hinanden i gymnasiet, da jeg var følgeelev for Viktor, som gik en klasse under mig. I starten var han vildt irriterende, men så fik jeg pludselig øjnene op for ham."
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvor lang tid har I været kærester?
"Hm. Det må være 1 år og nogle måneder"
Hvorfor har I meldt jer til programmet?
Simone: "Jeg meldte os til, uden at Viktor vidste det, og det var egentlig bare for at få en sjov oplevelse. Og så selvfølgelig også fordi jeg elsker at shoppe."
Hvordan reagerede du så, da du fandt ud af, at I var meldt til, Viktor?
"Jeg blev meget overrasket! Simone sagde det under en middag, hvor hendes familie også var der, så jeg kunne ikke rigtig sige nej. Og jeg ville da også gerne være med."
Hvad regner I med at få ud af at være med?
"Vi regner med at lære hinanden bedre at kende, fordi det er en uvant situation og så selvfølgelig at få en masse nyt tøj!"
Er det så noget bestemt tøj, du går efter Simone?
"Jeg går mest efter hverdagstøj, der er moderne og lidt anderledes. Og så vil jeg gerne have nye bluser og kjoler."
Jeg mødte også Mayianne Dinesen, der er vært på programmet - se hendes stil lige her!
Læs også: Har du styr på tøse-serierne?