Roadtrip til Berlin
Hvor er det bare typisk, at det lige skal regne, når jeg har ferie!
Planen var, at jeg skulle nyde den danske sommer. Allerede anden feriedag var jeg i dyb panik, men så sagde Jesper Theilgaard (ham vejrmanden fra DR), at der var over 30 grader i Tyskland. Germany it is!
Min kæreste og jeg fik den allersidste bil hos udlejningsfirmaet, og er den ikke fin? En smart, rød mini med hvidt tag. Desværre havde den ikke aircondition, og der var faktisk næsten 40 grader i Tyskland.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Første stop var Hvidbjerg Strand ved Vejle. Masser af hvidt sand og pludselig var vejret også i top, så vi badede som gale. Bagefter skulle vi videre til Hamborg.
Jeg har boet i Berlin engang, og det her er mit gamle hood. Bliver altid helt nostalgisk, når jeg kommer tilbage. Elsker virkelig Berlin, og det var dejligt at se mine venner igen.
Da ferien var slut, tog vi Gedser-Rostock-færgen tilbage, og det er altså verdens værste færge. Der er alt for mange skrigende børn og pomfrit-lugten er SÅ klam. Derfor gemte jeg mig på dækket og blev helt forbrændt af solen, som du kan se på det store billede.
Alt i alt kørte vi 1200 kilometer på fem dage, så det var ikke jordens længste roadtrip - men det var sjovt! I kan se turen, vi kørte her: