Spejl DIY
Krea

Sådan laver du det populære bølgede spejl

Af Kristina Svejstrup Pedersen 16. maj 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Du har sikkert set det bølgede spejl på Instagram og TikTok. Nu kan du lave dit eget - og det er faktisk ikke så svært, som det ser ud!

Vi anbefaler, at du får hjælp af en voksen, da man skal bruge en stikstav til at lave rammen til spejlet.

En spejlflise eller et loppe-spejl kan fås til ingen penge, og så er der ikke lang vej til at forvandle det til et cool indslag på væggen. Du kan selv bestemme mønstret og tykkelsen af rammen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du skal bruge:

  • Spejl
  • Bagepapir
  • Tusch
  • MDF-plade
  • Stiksav
  • Evt. bor
  • Pensler
  • Grunder
  • Maling – 2 forskellige farver
  • Krakeleringslak
  • Montagelim
  • Evt. skruer og beslag

Sådan gør du:

1. Læg spejlet oven på bagepapiret. Aftegn spejlet langs kanterne. Fjern spejlet, og tegn i frihånd en bølget ramme.

DIY

2. Læg bagepapiret oven på MDF-pladen, og tegn rammen af på pladen. Skær rammemønstret ud. Lav evt. et hul i midten af rammen med et bor, så stiksaven kan komme ned og save.

DIY

3. Mal rammen med grunder og lad tørre. Mal med den farve maling, som skal ses nederst i krakeleringen, og lad tørre 1 time. Mal med krakeleringslak, og lad tørre 1 time. Mal med sidste farve, og lad tørre. (Læs evt. vejledning på krakeleringslakken.)

DIY

4. Lim rammen fast på spejlet. Skru beslaget fast på bagsiden af rammen, hvis spejlet skal hænge på væggen.

DIY

TIP: Jo større nuanceforskel der er på de to slags maling, des større er effekten af krakeleringen.

DIY

Læs mere om