Mad & opskrifter

Hjemmelavet burger med kylling og guacamole

Af Kristina Marckmann og Thomas Flindt 11. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du også vild med hjemmelavet burger? Så prøv denne lækre opskrift med kylling og guacamole!

Hjemmelavet burger er nemt og hurtigt at lave, og så kan man putte næsten alt i. Vi prøvede denne lækre opskrift med kyllingebryst og guacamole, og den var mums! Tjek opskriften her:

Hjemmelavet burger til to:

2 kyllingebryster
Salt og peber
1 spsk. olie
2 modne avocadoer
2 tsk. friskpresset limesaft
1 dl yoghurt
1 fed presset hvidløg
½ tsk. groft salt
1 knsp. peber
2 tomater
½ agurk
½ rødløg
½ iceberg
4 spsk. ketchup
4 burgerboller

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fremgangsmåde til hjemmelavet burger

Krydr kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem i olien ved jævn varme seks minutter på hver side, til de er netop gennemstegt.

Flæk avocadoerne på langs og fjern stenene. Skrab avocadokødet ud med en ske og mos det godt sammen med limesaften. Tilsæt yoghurt, hvidløg, salt og peber og smag den til.

Skær tomat, agurk og rødløg i skiver og snit salaten fint. Flæk de lune burgerboller og læg dem sammen med ketchup, salat, kyllingebryst i skiver, tomat, agurk, rødløg, gaucamole og server.

Tjek andre lækre opskrifter her!

Tip: Husk at en avocado skal være blød for at være moden.

Kilde: familiejournal.dk

Hvad skal der i den perfekte burger?

Vi Unge Facebook, Vi Unge