Opskrift: Cheesecake med jordbær
Det er ingen hemmelighed, at vi er megastore kagefans, og det laver den her cheesecake bestemt ikke om på! Tværtimod får den os til at elske gode desserter endnu mere, for den smager altså bare lækkert.
Prøv også: Lav en One Direction-kage!
Prøv selv den populære cheesecake med jordbær herunder!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan laver du cheesecake med jordbær
Bund:
30 Digestive kiks
90 gram smør
Smelt smøren og bland den sammen med de knuste kiks. Tryk dejen ud - helt ud i kanterne - i en form og stil den på køl.
Prøv også: Lækker oreokage
Cremen:
3 husblas
300 gram flødeost (for eksempel Philadelphia)
100 gram flormelis
1 vaniljestang
1½ dl piskefløde
Kog 1 dl fløde op, og smelt husblassen deri. Rør flormelis, flødeost og kornene fra vaniljestangen sammen. Pisk ½ dl fløde, og rør flødeskummen sammen med flødeost-massen. Hæld fløden med husblas i til sidst, rør rundt og stil det på køl.
Prøv også: Lækker lakridskage
Jordbær-topping:
200 gram frosne jordbær
2 dl vand
3 spiseskeer sukker
2 husblas
Kog bær, vand og sukker sammen i cirka 10 minutter. Læg din husblas i blød i koldt vand de samme 10 minutter i anden skål. Rør godt rundt eller blend bærmassen. Bland husblas i den varme masse, og lad den smelte helt. Stil din masse i fryseren i fem minutter, så din jordbær-gelé er kold, når du kommer den på kagen. Lad kagen stå i køleskabet i en time efterfølgende, før du spiser den.
Velbekomme! Hvilken slags cheesecake kan du bedst lide?