Mad & opskrifter

Opskrift - Lækker chai latte

Af Julie Lund Mikkelsen 25. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du nogensinde prøvet en varm og krydret chai-latte? Hvis ikke, så er det på tide! En chai-latte er nemlig den helt perfekte drik på en kold efterårsdag.

Elsker du at gå på café med veninderne? Hvorfor så ikke bringe caféstemningen hjem til dig selv i stedet? Invitér dine veninder på besøg og servér en lækker, varm chai latte. Mums!

Læs også: 10 gode grunde til at drikke te

Ingredienser til chai latte:
1 liter sødmælk
5 hele kardemommefrø
5 hele nelliker
5 hele allehånde
1/8 hel muskatnød
2 kanelstænger
2 hele stjerneanis
2 spsk sorte teblade
4 spsk rørsukker

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Lækker Vi Unge-drink!

Sådan laver du chai latte:
Kog mælk sammen med krydderier, teblade og sukker i en gryde. Skru ned for varmen, og lad det simre i 10 minutter. Si krydderier og te fra, og server din chai latte i høje glas.

chai latte, opskrift, hjemmelavet chai latte, chai latte pulver

Tip!
Hvis du har lyst til en chai latte, men ikke gider lave den helt fra bunden, kan du faktisk godt snyde lidt. Man kan nemlig købe chai latte pulver, der bare skal blandes med kogende vand, og så har du en lækker chai latte på et øjeblik! For eksempel David Rio Elephant Vanilla Chai til 110 kroner for en dåse.

Læs også: Opskift - Nem og hurtig varm kakao