Opskrift: Små pærekager
Har du fødselsdag eller keder du dig bare på en søndag, så kan du hygge dig med at bage nogle lækre pærekager. Her får du opskriften!
Det skal du bruge til 8 stk.
150 g smeltet smør
25 g muscovadosukker
2 æg
2 cm fintrevet ingefær
100 g hvedemel
50 g mørk chokolade med orangesmag, hakket
75 g marcipan skåret i små terninger
50 g blød nougat skåret i små terninger
4 pærer
lidt citronsaft
8 faste muffinforme
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan gør du:
Rør smørret godt med sukkeret. Tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk godt. Rør ingefær og hvedemel i, og vend marcipan, chokolade og nougat i dejen.
Skræl pærerne. Skær kernehuset fra, og del pæren i smalle både og vend dem med citronsaft. Læg pærerne i de smurte forme, fordel dejen over, og bag dem i 30 minutter i en 175° varm ovn, til dejen er sprød og mørk gylden.
Tip!
Server dem lune med vaniljeis eller flødeskum.
Prøv flere lækre opskrifter: