Opskrift: Sofies lækre pastasalater
Her får I Sofies tre opskrifter på nogle lækre og sunde pastasalater!
Pastasalat med kylling og grøntsager
Det skal du bruge:
200 gram grovpasta
2 spsk. olivenolie
Lidt citronsaft
En pakke kyllingetern eller skinke
Lidt baby spinat
½ agurk
2 store tomater
Sådan gør du:
1. Kog pastaen i cirka 13 minutter.
2. Mens pastaen koger, skærer du agurken og tomaten ud i tern.
3. Lav dressingen ved at blande olivenolie og citronsaft.
4. Når pastaen er færdig, blander du kyllingetern, agurk, spinat og tomat i og hælder dressingen over.
Pastasalat med kylling og vindruer
Det skal du bruge:
200 gram pasta
2 spsk. olivenolie
1 pressede citron
½ klasse mørke vindruer
En håndfuld pinjekerner
Lidt icebergsalat
En pakke kyllingetern
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan gør du:
1. Kog pastaen i cirka 10 minutter.
2. Mens pastaen koger, steger du pinjekernerne i en tsk. olivenolie. De skal kun have et minut.
3. Lav dressingen ved at blande olivenolie og citronsaft sammen.
4. Bland pastaen sammen med kylling, pinjekerner, salat, vindruer og dressingen.
Læs også: Sådan kan du drikke mere vand.
Pastasalat med rejer
Det skal du bruge:
200 gram pasta
Cirka to håndfuld rejer
1 dåse flåede tomater
Lidt olie
Sådan gør du:
1. Kog pastaen til den er færdig.
2. Steg rejerne i olien.
3. Når rejerne har stegt i cirka et minut, så hælder du den flåede tomat på panden og lader det stege.
4. Når pastaen er færdig, hælder du også den på panden. Lad det stege sammen i to minutter.
OBS: Retten skal helst spises med det samme, eller også skal den sættes på køl, når den er kølet lidt af. Rejerne kan nemlig ikke holde sig i tasken.
Læs også: Gode tips om sundhed.