Mad & opskrifter

Sunde snacks, der giver dig energi i skolen

Af Oliver Kokholm Ungermann 3. april 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du tit lidt træt til sidst på dagen, når du er i skole? Så kan sunde snacks hjælpe dig! Få idéer til, hvad du kan tage med, her.

Du behøver ikke være ved at falde ned af stolen, selvom det er sidst på skoledagen, og du snart har fri. Og der er heller ikke noget ved at være i skole, hvis du alligevel er for træt til at huske det, der bliver sagt. Men det er der heldigvis nogle lækre, sunde og energirige snacks, der kan hjælpe dig med!

Læs også: Opskrift på sunde kager






Knækbrød kan!

Et groft stykke knækbrød er supergodt til at få energien op og gøre dig mæt. Du kan både spise det uden noget på, med en mager ost eller noget magert pålæg med lav fedtprocent. På den måde får du ikke den ubrugelige, hurtige energi, som gør dig endnu mere træt i løbet af kort tid, som man for eksempel får af sodavand og slik.

Læs også: 4 sunde fitness-snacks



Frugt og grønt

Det er altid godt at have et stykke frugt med i skole - for eksempel æbler, pærer, bananer, appelsiner eller noget helt femte. Typen er ikke så vigtig, og det kan også lige så godt være grøntsager som gulerødder eller agurker. Hvis det er for kedeligt kun at spise et stykke frugt eller en grøntsag, kan du tage en grovbolle med ved siden af, så du har lidt at variere med.

Læs også: Sund weekendslik



Snackblanding

I diverse supermarkeder kan du få nogle lækre snackposer eller müslibarer med f.eks. kirsebær, hindbær, banan eller friske ærter. Du kan også lave din egen råkostblanding med eksempelvis revet gulerødder, ananas i tern, jordbærstykker, blåbær eller lignende. Fordelen er, at du helt selv kan sammensætte din blanding, så du er sikker på, du får noget superlækkert, du glæder dig til at spise.

Læs også: Hold det perfekte pyjamasparty



Yummy Yoghurt

Hvis du køber de yoghurtbægere med naturel smag og lav fedtprocent, er det en rigtig fin og sund snack. Du kan sagtens bruge den müsli, der følger med, og hvis du ikke kan lide den eller vil være sikker på, at du selv har gjort det sundt, kan du tage en pose med havregryn og nogle rosiner med ved siden af, som du kan komme på. Det giver en rigtig god smag, og et enkelt bæger er en helt perfekt snack til skolen, som du sagtens kan have med i skoletasken.

Læs også: 9 lette mellemmåltider


Nice nødder

Så længe du holder dig fra de alt for saltede nødder og pistacienødder, er det både en sund og megalækker snack. Bland for eksempel mandler, hasselnødder og cashewnødder i en pose og tag den med i skole. Det er supernemt og dejlig diskret at kunne tage en håndfuld nødder, når man lige har brug for det. Du kan også tilføje nogle rosiner eller frugtstykker i blandingen.




Hvilken snack kan du bedst lide til skolen?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.