Dit stjernetegn afslører, hvilken film du skal se
Skoleåret har været i gang i noget tid nu - og i den anledning lader vi stjernerne fortælle, hvilken film du i dette skoleår kan søge inspiration i.
Læs også: Dit stjernetegn afslører: Sådan er du som ven!
Filmene passer til dit stjernetegn og din personlighed, så du kan højst sandsynligt se dig selv i filmens hovedperson, nikke genkendende til nogle af de problemer, som de løber ind i og lære af de samme ting, som de gør.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vædder: The F**ck It List
Hvis du fortæller en vædder, at der er noget, de ikke kan eller skal gøre, så bliver de endnu mere fast besluttet på, at det skal lykkes. De er rigtig hårdtarbejdende, men de er også villige til at tage en chance - og alle, der ikke støtter dem i deres beslutning, er i vejen. Eli Brown er skolens mest dedikerede elev, og han er, til sine forældres store lykke, kommet ind på næsten alle 8 af de største skoler i USA. Men Eli har svært ved se sig selv på en af de store skoler. Da han ved en fejl kommer til at poste hans 'F**ck It List' online, tager hele hans liv en drejning, og Eli griber chancen i jagten på at finde sig selv, mens han trodser sine forældre og alle andre, der står i vejen for hans lykke.
Tyr: To All the Boys I've Loved Before
Lara Jean er meget stædig, og hun har svært ved at åbne op overfor folk og vise sine følelser (det er måske nogle følelser, du kan nikke genkendende til?). Det har resulteret i, at hun igennem sine teenagerår har skrevet breve til de drenge, som hun er blevet forelsket i. Hun har bare aldrig kunne få sig selv til at sende brevene. Det gør hendes lillesøster til gengæld noget ved, da hun i hemmelighed sender alle fem breve afsted med posten. Det vender virkelig op og ned på hele Laras liv, men hun lærer efterhånden, at der faktisk kan komme noget godt ud af at turde dele sine følelser med andre.
Tvilling: She's the Man
Tvillingen er en social sommerfugl, som kan snakke med alle og passer ind i enhver forsamling. De har et hav af forskellige venner, hobbyer og interesser, som de hele tiden gerne vil teste af. I filmen "She's the Man" forvandler Viola sig til drengen Sebastian, fordi hun gerne vil bevise, at piger også kan spille fodbold. Hun har en del problemer med at passe ind hos drengene i begyndelsen, men hun gennemskuer det hurtigt, og da hun endelig fortæller, at hun i virkeligheden er en pige, er der ingen, der tror på hende - før hun hiver op i trøjen og beviser det.
Krebs: A Cinderella Story
Krebsen er meget loyal og følelsesladet. Derfor er krebsen selvfølgelig også en sucker for en god kærlighedshistorie - og hvilken bedre teen-kærlighedshistorie end "A Cinderella Story", som i en moderne version af askepot, fortæller historien om Sam og Austin, der ender ud i en rigtig 'lykkelig til deres dages ende'? Selvfølgelig med et par bump på vejen, hvor Sam blandt andet må konfrontere Austin med hans løgne... Og hvis der er noget, en krebs ikke kan lide, så er det løgnere!
Løve: The Perfect Date
Løven er ikke bange for at vise sin brændende personlighed. Man kan altid mærke, når de træder ind i et rum. De er fyldt med stor passion, varme og mod - og så ved de præcis, hvad de gerne vil have.
Brooks vil gerne ind på det prestigefyldte universitet, Yale. Han vil gerne køre i de største biler og date skolens mest populære pige. I jagten på dette lærer Brook undervejs nogle ting om sig selv, som kommer til at hjælpe ham resten af livet.
Jomfru: Mean Girls
Jomfruen er meget logisk, analytisk og systematisk i deres tilgang til livet. Det samme er matematik-geniet Cady fra "Mean Girls". Cady dumper dog med vilje en matematiktest for at komme til at snakke med den flotte Aaron. Der er bare et problem... Aaron er ekskæreste til skolens ledeste pige Regina George. Cady går med til at udføre en systematisk plan for at få hævn over alle de ting, som lede Regina har gjort mod alle skolens piger. Men planen går over gevind, og Cady ender med at fortryde det. Så nu må hun finde en måde at gøre det godt på igen.
Vægt: Clueless
Vægten vil meget gerne være i balance i alt den gør - det gælder specielt, når det kommer til stil og manér. I den klassiske chick flick "Clueless" forsøger stilfulde Cher at balancere sit eget kærlighedsliv, samtidig med at hun prøver at danne de helt rigtige par ved at lege matchmaker for andre (om det lykkes, er en helt anden historie).
Skorpion: Pitch Perfect
Skorpionen er kendt for at være meget intens, og der er altid meget mere gemt bag den, end man lige tror. De har et hårdt ydre skjold, som de meget sjældent lader falde. Skorpionen forsøger nemlig altid at undgå at vise for mange følelser og være sårbar - præcis ligesom Becca i Pitch Perfect.
Skytte: Legally Blond
Du kan godt lide at have ret, at vinde et argument, give din mening til kende og ikke mindst bevise dig selv overfor dem, som ikke tror på dig. Samtidig er du også meget venlig, energisk og entuasiatisk - og med alle de egenskaber slået sammen, er det selvfølgelig filmen "Legally Blonde", som passer perfekt til dig.
Stenbuk: Work It
Præcis ligesom Quinn i "Work It" er stenbukken en rigtig 'working bee'. De er meget ambitiøse, arbejdsomme og målorienterede - og i "Work It" har Quinn ét meget specifikt mål. Hun skal blive så god en danser, at hun kan vinde dansekonkurrencen og komme ind på sin drømmeskole. Der er bare et problem... Quinn kan ikke danse. Stenbukken er villig til at opgive mange ting i jagten på at nå sit mål - og det samme er Quinn. I sin jagt på at komme ind på drømmeskolen, glemmer hun undervejs, hvad der i virkeligheden er vigtigt. Hun bliver heldigvis klogere.
Vandmand: Easy A
Vandmanden er en social rebel, som altid udfordrer det, som bliver betragtet som 'normalt' eller 'rigtigt'. Vandmanden er nemlig ikke bange for at være lidt mærkelig (på den gode måde!), og de vil gå til månen og tilbage, for at alle kan have det godt, uanset hvem de er. Det er præcis, hvad Olive kæmper for i filmen "Easy A", hvor hun ødelægger sit eget ry for at hjælpe andre. Til sidst kan Olive dog ikke holde alle løgnene ud, og hun søger derfor hjælp til at fortælle sandheden. Husk, at kæmpe lidt for dig selv også, kære vandmand.
Fisk: Five Feet Apart
Fisken er meget følsom, og derfor er det også det tegn, som indtager titlen som den håbløse romantiker. Derfor er der selvfølgelig ingen bedre film for fisken end den hjerteskærende kærlighedsfilm "Five Feet Apart".
Her forelsker Stella og Will sig dybt, men de er begge to så syge, at de ikke må komme tættere på hinanden end med 1,5 meters afstand - og hvordan klarer man lige det?