Film & serier

SPOILER: Her er ‘To All the Boys’-karakterernes fremtid

Af Tanja Hartmann 16. februar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 12. februar 2021 udkom den længe ventede film ’To All the Boys: Always and Forever’ på Netflix. Hvis du endnu ikke har set den, skal du ikke læse videre. For hvad sker der egentlig med filmens karakterer efter gymnasiet? Det afslører vi her.

Vi får et glædeligt gensyn med turtelduerne Lara Jean og Peter og deres gymnasievenner i ’To All the Boys: Always and Forever’. Men sørgeligvis vinker vi også farvel til de seje karaktere i den sidste film i triologien.

I den sidste film afslutter de deres tid på Adel High School, mens de tager deres næste skridt videre i livet, hvor college står for døren. Vi er derfor nysgerrige på, hvor de hver især ender henne. Her er alt vi ved:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

LARA JEAN

Lara Jean kom ikke ind på Stanford University, som ellers var hendes plan. Men til gengæld blev hun optaget på to andre skoler. Berkely, der er tæt på Peters skole, og New York University (NYU), som er lokaliseret i New York – og derfor meget langt væk fra Peters college. Efter nøje overvejelse, valgte Lara at følge sit hjerte. Hun var blevet forelsket i New York City, så derfor var det oplagt, at hun valgte NYU, hvor hun skal studere kreativ skrivning. Noget hun allerede har øvet sig på med alle sine kærlighedsbreve. Lara tror dog på, at hendes forhold til Peter sagtens kan klare distancen. Det håber vi!

Læs også: Lana Condor: ”Successen bag ‘To All The Boys’ påvirkede mig voldsomt”

PETER

Peter er kommet ind på sin drømmeskole, Stanford University, via et sportsstipendium. Hans oprindelige planer var, at kan skulle gå på skolen sammen med Lara Jean. Men sådan gik det ikke. Det slår dog ikke Peter ud af den, for han elsker Lara og ønsker, at de bliver sammen, også selvom de er i et langdistanceforhold. Vi hepper på drømmeparret!

CHRIS

Chris går en helt anden vej end alle sine gymnasievenner. Hun er nemlig skoletræt og føler derfor ikke for at tage direkte videre på college. Hun vælger i stedet at tage et sabbatår i Costa Rica, hvor hun har en plan om at arbejde på en hyggelig, lille gård.

Læs også: 20 ting, du ikke vidste om 'To all the boys I’ve loved before'

LUCAS

Lucas er kommet ind på Sarah Lawrence College, der blot ligger en times togtur fra New York City, hvor Lara Jean skal bo. De to venner har planer om at hænge ud i weekenderne og udforske livet i den ikoniske storby.

GEN

Gen skal gå på NYU ligesom Lara Jean. Gen og Lara har lagt deres strid bag sig, og det ser faktisk ud til, at de er glade for at skulle dele collegeoplevelsen sammen. Hvem ved, måske blive de to nyopståede veninder endnu tættere i løbet af deres collegetid?