Hvem er The Kid LAROI
Kendte

Kunstneren bag kontroversielt TikTok-hit: Hvem er The Kid LAROI?

Af Josephine Sjelhøj 8. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du også spekuleret over, hvem The Kid LAROI er? Den unge australier, som blandt andet har samarbejdet med Justin Bieber, er en af de kunstnere, vi holder mest øje med lige nu. Vi har her samlet alt, du skal vide om The Kid LAROI.

Hvis du er på TikTok kender du måske allerede stemmen bag hittet ’WITHOUT YOU’, som kom på alles læber tidligere på året på grund af dens kontroversielle tekst.

Kunstneren bag sangen er den 17-årige australier The Kid LAROI, der allerede er udnævnt som en af de sangere, vi skal holde allermest øje med i 2021.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Første gang verden blev introduceret for The Kid LAROI, som I virkeligheden hedder Charlton, var i 2019, da den afdøde rapper Juice WRLD opdagede hans talent. Juice WRLD udnævnte sig selv til The Kid LAROIs mentor, og de to kunstnere samarbejdede blandt andet på sangen ’Go’.

Nu er The Kid LAROI klar til at overtage verden, og den talentfulde sanger har store ambitioner for sin fremtid.

- Jeg vil være en af de største kunstnere i verden, inden jeg fylder 21 år, fortæller han til Billboard, samtidig med han siger, at det eneste, der betyder noget for ham, er at gøre sin familie stolt.

Stor kritik for tekst

The Kid LAROI har udgivet singler, såsom ’Let Her Go’ og ’Diva’, men en af de sange, han måske er mest kendt for, er ’WITHOUT YOU’, som gik viralt på TikTok tidligere på året.

En af grundende til den store opmærksomhed på sangen, er blandt andet dens kontroversielle tekst, som har fået kritik for at være sexistisk.

LÆS OGSÅ: Tidligere ’X Factor’-stjerner anklager Simon Cowell: ”One Direction blev udnyttet”

- So there you go, can't make a wife out of a hoe, synger han på ’WITHOUT YOU’.

En bruger på Twitter reagerede på sangen ved at kalde den for ”en af de mest sexistiske tekster, jeg nogensinde har hørt,” mens en anden skriver, at sangen ville være ”så god,” hvis det ikke var for den ene sætning.

Venner med Miley Cyrus og Justin Bieber

Da Justin Bieber udgav sit album ’Justice’ tidligere på året, kunne man høre The Kid LAROI på sangen ’Unstable’, som hurtigt blev et hit blandt deres fans. Men det er ikke kun i studiet, at de to kunstnere er blevet tætte.

I et interview fortæller The Kid LAROI, at Justin også har været en stor støtte for ham personligt, og at de er blevet venner. Han afslører, at de har haft flere telefonsamtaler, hvor Justin har givet ham gode råd om, hvordan han skal håndtere den pludselige berømmelse.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber afslører detaljerne bag sit nye album

- Vær sød mod alle, du møder. Husk på, at det her altid har været din drøm, og at den nu er gået i opfyldelse, har Justin sagt i en af deres samtaler.

Det er ikke kun Justin Bieber, som har lagt mærke til den nye stjerne. Miley Cyrus har også fået øje på ham, og på Instagram kan man se, at de har hængt ud flere gange. På et af billederne kan man spotte, at de to sangere har tilbragt tid sammen i et musikstudie. Mon vi snart får et collab mellem Miley og The Kid LAROI?