Kendte

Zendaya vinder storslået pris og skriver historie

Af Line Lei Mohrsen Jensen 21. september 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 24-årige stjerne, Zendaya, som man efterhånden kender fra en række film og serier, har netop vundet sin første Emmy-statuette, og med den i hånden skriver hun historie.

I nat løb den store Emmy-uddeling af stablen, og det betyder, at nogle af de bedste Hollywood-stjerner skulle hyldes med en række priser.

En af de mest prestigefyldte priser, nemlig ”Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie”, blev dette år overrakt til den tidligere Disney-stjerne Zendaya, og det har skrevet historie.

Den amerikanske skuespillerinde, Zendaya, vandt prisen for sin rolle som Rue Bennett i HBO-serien ”Euphoria”, som er en serie, der handler om det vilde ungdomsliv i en verden med stoffer, overgreb og kærlighed.

Psst! Der er en sæson 2 på vej af ”Euphoria”.

Ikke nok med at det er megasejt, at Zendaya har vundet sin første Emmy-pris, så har den dygtige skuespillerinde også skrevet sig ind i historiebøgerne. Zendaya er nemlig den yngste nogensinde, som der har vundet prisen for ”Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie”. Sejt!

Læs også: Rygterne svirrer: Står Zendaya og Jacob Elordi overfor et break-up?

Du kan se Zendayas takketale ved dette års Emmy-uddeling i videoen herunder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er ingen tvivl om, at Zendaya er en fantastisk skuespiller, og vi glæder os til at se meget mere til hende i flere film og serier!

Læs mere om