Isabella Møller Hansen – spiller Tenna i PULS
Hvordan har det været at medvirke i Puls?
Det har været super fedt, at lave PULS! Et fantastisk cast og ikke mindst crew, har gjort hele oplevelsen til noget helt særligt!
Hvad var det sværeste ved at spille din rolle?
Jeg synes ikke, at der var noget der var decideret svært, ved at spille Tenna - hun er en glad pige, og selvfølgelig har hun sine hemmeligheder, men det er ikke noget man spiller på:)
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad var det sjoveste ved at spille din rolle?
Det sjoveste og fedeste ved at spille Tenna har helt klart været, hvor forelsket hun er. Det er virkelig sjovt, at fordybe sig i følelsen “forelskelse” da det jo er noget alle har følt og kan genkende, men så køre den til det ekstreme.
Kan du nævne en scene i serien som der var særligt svær/sjov/tankevækkende at indspille?
Der er en scene i starten, hvor vi alle danser. Den var virkelig sjov og anderledes at lave, da vi alle jo bare dansede rundt i mellem hinanden, men den er blevet så god. Mega fedt klippet sammen! Den optagedag tror jeg aldrig jeg glemmer.
Kan du genkende de følelser og tanker, du arbejder med i serien fra dit eget liv?
Det er kan jeg i hvert fald! Forelskelse, glæde, vrede, ked af det og at gerne vil passe ind, er følelser og tanker man jo mærker næsten hver dag. Jeg har da før grint af noget, nogen har sagt, uden at jeg egentligt syntes det var sjovt, bare for være en del af fællesskabet.
Serien omfatter mange forskellige problematikker, tabuer og udfordringer ved at være ung. Er der én bestemt problematik, som du godt kunne tænke dig at være med til at ændre i den virkelige verden?
Der er mange virkelig gode tematikker i serien, men en af de aller vigtigste, synes jeg, er det med at acceptere andre og sig selv for hvem man er. Uanset hvor du kommer fra, hvilken seksualitet du har, religion, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt osv.
Er du et godt menneske, så er alt andet lige meget.
Læs også: Caroline Grigo – spiller Sophia i PULS
Kan du genkende de følelser og tanker, du arbejder med i serien fra dit eget liv?
Vi er alle blevet mega gode venner, men jeg synes bestemt ikke at vi får set hinanden nok!!
Det har været så hyggeligt at arbejde sammen med alle 6, og jeg håber inderligt på, at vi får lov til at lave en helt masse mere med hinanden!
Er du blevet gode venner med nogle af de andre skuespillere?
Noget af det vigtigste jeg har lært, fra at lave denne her serie, er at alle “dealer” med noget. Stort som småt. Alle har problemer. Alle har tanker som du ikke kan høre. Folk kan udadtil ligne at alt er perfekt, men faktisk have det rigtig svært.
Har du et godt råd, som du vil give videre til Vi Unges læsere?
Et godt råd som min mor faktisk lærte mig - “vær nysgerrig i stedet for fordomsfuld”.