"Pretty Little Liars": Skuespillerne afslører hemmeligheder bag om kameraet!
Skuespillerne fra "Pretty Little Liars" har i et interview til Seventeen.com fortalt behind-the-scenes hemmeligheder om serien! Se 7 ting, du ikke vidste om holdet bag "Pretty Little Liars":
1. I starten ville Lucy Hale (Aria) gerne spille Hanna:
– Jeg var meget fascineret af karakteren Aria, men jeg ville også elske at spille Hanna. Den type karakter havde jeg aldrig prøvet at spille før!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Trorian Bellosario (Spencer) dukkede op til audition uden makeup og havde ikke sat håret:
– Jeg er i virkeligheden ikke særlig god til at lægge makeup eller sætte hår! Da jeg til næste gang havde gjort det, fik jeg at vide, jeg skulle huske at sætte mit hår og lægge lidt makeup. Og jeg var bare sådan: "Det har jeg gjort!!" Jeg havde faktisk brugt lang tid på at lægge foundation og glatte hår...
3. Trorian Bellosario var sikker på, hun ikke var den rigtige til at spille Spencer. Det ville Shay Mitchell (Emily) til gengæld helt vildt gerne. Hun kom nemlig til audition for at spille Spencer.
4. Fordi det er en ungdomsserie, der gik i luften i USA på kanalen "ABC Family", var der strenge regler om blod og sexscener. I starten måtte de overhovedet ikke vise blod. Men holdet bag Pretty Little Liars skubbede til grænserne, og i den sidste sæson bliver det alligevel ret blodigt.
- Der var især regler om de sexscenerne. Der er regler for, hvor meget ryg, vi må vise, hvor meget ben, vi må vise, og for bevægelserne i scenerne. Nu vil jeg ikke forklare det alt for detaljeret, siger Sasha Pieterse (Alison).
Læs også: 6 facts om den SIDSTE sæson af "Pretty Little Liars"
5. Da serien startede, fik Shay Mitchell (Emily) altid spørgsmålet: Hvordan er det at spille lesbisk?
- Vi var en af de første serier, der tog det tema op, og jeg elsker, at den karakter, jeg spiller, har fået en positiv effekt på en masse mennesker. Fans har sagt, at Emily inspirerede dem til at springe ud foran venner og familie.
6. Skuespillerne er uenige om, hvilke karakterer der havde de værste kærlighedshistorier:
- Alisons valg af fyre var ikke de bedste! Hendes mand prøvede jo at slå hende ihjel, siger Sascha Pieterse (Alison).
- Min karakter faldt for en, der prøvede at drukne hende på et tidspunkt, siger Shay Mitchell (Emily).
- Men ud af dem alle vil jeg sige, Spencer havde den værste smag! Hvor mange gange prøvede hun ikke at stjæle hendes søsters kæreste? En af fyrene prøvede at slå hende ihjel, siger Janel Parrish (Mona).
7. Selv om det kan virke, som om serien handler om drama, er skuespillerne uenige:
- Bortset fra dramaet, skandalerne og mystikken handler serien om ægte vemskab, siger Lucy Hale (Aria).
Læs også: Har "Pretty Little Liars"-stjerne lige afsløret kæmpe hemmelighed om serien?