"Riverdale" sæson 3: Det ved vi om den nye sæson
Kommer der en sæson 3 af ”Riverdale”?
Det er bekræftet, at vi får en sæson 3 af Riverdale på Netflix.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvornår kommer ”Riverdale” sæson 3?
Optagelserne starter i juli, og sidste år startede optagelserne til Riverdale i juni, mens den gik i luften i oktober, så ud fra det, kan vi nok godt forvente nogenlunde samme tidsplan i år. Det vil sige, at sæson 3 muligvis starter i oktober.
Hvilke skuespillere er med i tredje sæson af ”Riverdale”?
Flere af skuespillerne fra serien har teaset for en ny sæson, så det bliver mange af de samme karakterer, der stadig vil være med i serien. Blandt andet har Skeet Ulrich (som spiller FP Jones) bekræftet sin medvirken. Det er også meget sandsynligt, at både Archie (KJ Apa), Betty (Lili Reinhart), Jughead (Cole Sprouse) and Veronica (Camila Mendes) forbliver hovedpersonerne.
Læs også: Riverdale: Det skal du vide om skuespillerne
Hvad kommer ”Riverdale” sæson 3 til at handle om?
Både sæson 1 og 2 startede med et mord, så det ville ikke undre os, hvis plottet i tredje sæson også kommer til at dreje sig om det. Derudover har Skeet Ulrich har hintet, at Jugheads mor vender tilbage til Riverdale, og det kan jo gå hen og skabe en masse drama. Og mon ikke, der også er masser af andre forhold og drama, der venter på at ske? Det er også sluppet ud, at vi kommer til at finde ud af, hvem Black Hood er.