Sæson 2 af ”Fate: The Winx Saga” er muligvis på vej: Her er alt vi ved
Hvis du har set hele den første sæson af ”Fate: The Winx Saga”, så ved du, at serien sluttede, da den var allermest spændende. De seje fepiger vendte tilbage til en helt anderledes hverdag på skolen med den nye og mystiske skoleleder, Rosalind.
Hvis Netflix vælger at lave en anden sæson af serien, vil magien fortsætte, hvor den slap. Serien vil følge Bloom og hendes veninder tilpasse sig den nye hverdag. De vil udvikle deres magiske kræfter, og så vil de gå på eventyr for at finde ud af mere om Blooms slørede fortid.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Gensyn med gamle karaktere
Serien har fået ros for at tackle vigtige teenage-emner, såsom kærlighed, kropsstereotyper, fester og venskaber. Men på trods af det, har den første sæson af ”Fate: The Winx Saga” også fået en del kritik af fans.
Kritikken kommer af, at originale karaktere, som Flora, er taget ud af serien. Det er en karakter, som ellers var med til at gøre serien mere mangfoldig. Men måske vender hun tilbage i sæson 2?
- Jeg tror, at hvis serien får en anden sæson, så vil Flora blive bragt tilbage, og det vil jeg bestemt byde velkommen. Det er vigtigt med mangfoldighed, fortæller Abigail Cowen, der spiller Bloom i serien.
Læs også: "Winx Club" vender tilbage i kontroversiel serie: Mød skuespillerne
Hvornår kan vi forvente sæson 2?
Vi håber meget på, at Netflix giver grønt lyst til at producere endnu en sæson af ”Fate: The Winx Saga”.
Hvis vi skulle være så heldige, vil en anden sæson af serien formentlig være klar i januar 2022, skriver Seventeen.
I mellemtiden kan du få et gensyn med skuespillerne fra ”Fate: The Winx Saga” i galleriet her: