10 facts om Sofie fra ”Første gang”
Sofie er en af hovedrollerne i ”Første gang”, og vi kender hende som Almas bedste veninde og som Sebastians on/off-kæreste. Men Sofie er meget mere end en BFF og en kæreste, og du kan lære hende meget bedre at kende lige her.
#1 Hun har ikke et så godt forhold til sine forældre. Hun ønsker sig bare en kernefamilie, men hun kan godt mærke, at hendes mor arbejder for meget, og det går hende på.
#2 Sebastian var Sofies første kys. Og lige nu er han altså også den eneste, hun har kysset med.
Læs også: 10 vilde facts om Sebastian fra "Første gang"
#3 Sofie og Alma har kendt hinanden i rigtig mange år. De er barndomsveninder, og Sofie er nærmest vokset op hos Almas familie, fordi hendes egne forældre havde så travlt.
#4 Hun drømmer om at blive filminstruktør, og det dyrkede hun vildt meget i sæson 1. Også selv om hun bildte Sebastian ind, at hun ville være arkæolog, he, he …
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
#5 Efter efterskolen vil hun gerne gå på en kreativ linje på gymnasiet, så hun kan få masser af undervisning i film og medier.
#6 Hun ELSKER pizza! Hun kunne spise det dag og aften, og det har været hendes livret altid.
#7 Når Sofie skal snacke sammen med Alma, er det altid chips og dip, de sværger til!
#8 Sofie fik sin menstruation kort efter, hun var startet på efterskolen. Hun syntes ikke, det var særlig fedt i starten, men det er blevet bedre nu.
#9 Hendes stjernetegn er fisk. Og det passer ret godt sammen med, at Sofie er modtagelig og følsom. Hun er heller ikke særlig interesseret i overfladiske ting, men går mere op i sine forhold. Og det kan vi jo tydeligt se i ”Første gang”!
#10 Hun drømmer om at skabe en kernefamilie sammen med Sebastian, som er hendes store kærlighed. Hun vil gerne skabe den familie, hun ikke selv føler, hun helt har haft.
Nedenfor kan du se, hvordan Sofie fortalte Alma, at hun var blevet kæreste med Sebastian igen: