"X Factor"-gruppe forlader showet: Thomas Blachman har en plan
Sidste fredag fik pigegruppen masser af ros til "Five chair challenge", men alligevel har pigetrioen Kajsa valgt at stoppe deres 'X Factor'-eventyr.
Det bekræfter den 20-årige Karen Marie Duus, 21-årige Julia Bielefeld og 21-årige Asta Hegnet Knudsen over for TV 2.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Gruppen blev sendt sikkert videre af Thomas Blachman, men han får altså ikke fornøjelsen af dem på den kommende bootcamp.
Det betyder også, at Kajsa ikke kommer til at være en af de tre grupper, som Blachman tager med sig videre til liveshows.
- Undervejs blev det tydeligt for os, hvor meget det kræver at være med i et tv-program, og at ingen af os var klar til at give afkald på vores individuelle projekter, forklarer Kajsa til TV2.dk.
Du kan se gruppen optræde i videoen her:
Læs også: "X Factor" fra A til Å
Blachman er glad for gruppens exit
Man skulle tro, at Thomas Blachman ville være trist over nyheden om, at Kajsa nu ikke længere er i hans hule hånd.
Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk er 'X Factor'-legenden bare glad for, at de har trukket sig.
- Da jeg fik beskeden om Kajsa, tænkte jeg "fedt, så kan jeg lave en gruppe mere." Og det bliver som regel det bedste, siger Blachman til TV2.dk.
Hvem den populære dommer nu vælger at sammensætte som en gruppe, kan du se i morgen, fredag den 12. februar, når bootcampen i 'X Factor' går i gang klokken 20.00 på TV 2.