Identitet

Drømmer du om at blive journalist?

Af Annonce 18. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du rundt med en lille journalist i maven? Så læs vores artikel med de bedste tips til, hvordan du får din drøm til at gå i opfyldelse!

Drømmer du om at arbejde på et modemagasin, fyre den af som tv-vært eller skrive lange, dybdegående artikler til en avis? Så er en karriere som journalist det helt rigtige for dig! Heldigvis er der masser af ting, du kan gøre for at blive en dygtig journalist! Vi giver dig de bedste tips til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være journalist.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan får du job i modebranchen

Start en blog

Hvis du vil være journalist, er det en kæmpe fordel, at du skriver godt! Ved at skrive blogindlæg ofte kan du øve dit skrivetalent og blive bedre til både retskrivning, grammatik og kreativt sprogbrug dag for dag. Fordelen ved en blog, frem for eksempelvis en dagbog, er, at du på din blog får kommentarer fra dine læsere, og de kan hjælpe dig til at blive bedre.

Tag i praktik

Skriv til et magasin eller til din lokale avis, og spørg, om de tager imod praktikanter. På den måde får du mulighed for at prøve kræfter med journalistfaget ude i den virkelige verden! Husk, at både magasiner og aviser får rigtig mange ansøgninger fra håbefulde praktikanter, så sørg for, at din skiller sig ud!

Tag på Vi Unge og EFs journalistkursus i London

Vi Unge og EF Sprogrejser sender en gruppe heldige piger på journalistkursus i London! På turen får du både erfaring som journalist, samtidig med at du møder en masse nye venner og får lov til at lave dit helt eget Vi Unge-blad på engelsk! Efter turen får du lov til at fortælle om dine oplevelser i det rigtige Vi Unge-blad!
Læs også: Skriv den perfekte ansøgning til praktik

Skriv, skriv, skriv

Sørg for at få masser af erfaring med at skrive! Arbejd frivilligt som filmanmelder, skriv for din skoleavis og gør dig ekstra umage med din danske stil. Jo mere du skriver, jo bedre bliver du, og jo større er chancen for, at der en dag er nogen, der får lyst til at ansætte dig!

Hold dig opdateret

Du kan blive journalist på mange måder, men en af de mest almindelige er ved at uddanne sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Skolen er berygtet for sin ret hårde optagelsesprøve, der blandt andet består af en test af din viden om nyheder fra det seneste år. Så hvis du vil optages, er det en god idé at læse avis og se nyhederne dagligt.