9 tegn på, at du er lidt for vild med dit crush …
Tusindvis af sommerfugle flakser rundt i maven, når du ser dit crush, du kan ikke tænke på andet, og et smil eller et sødt blik fra ham eller hende kan redde din dag. Det er skønt at være forelsket, men nogle gange bliver man altså lidt skør af det. Og så kan man godt finde på at gøre nogle ting, der er mere fjollede end søde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Her kan du se tegnene på, at du er liiidt for vild med din flirt – og vær nu helt ærlig: Har du ikke gjort mindst én af de her ting?
1. Du kommer til at like et tre år gammelt billede på Instagram – for du har selvfølgelig scrollet hele vejen igennem alle hans billeder ... flere gange.
2. Din baggrundsskærm er et billede af dit crush, som du har taget i al hemmelighed, uden at han eller hun opdagede det. Hvem sagde paparazzi?
Læs også: Er han vild med dig?
3. Du har fulgt efter ham hjem efter skole bare for at finde ud af, hvor han bor. Og du kører indimellem en omvej for lige at køre forbi hans hus.
4. Du har læst i dit Vi Unge, at øjenkontakt er vejen frem, så du tager ikke øjnene fra ham i mere end et par sekunder ad gangen. Du skulle jo nødig gå glip af et blik!
5. Du er blevet en mester i at skrive din underskrift med dit fornavn og hans efternavn. Hallo, han er jo dit livs kærlighed, så du kan lige så godt begynde at øve dig.
Læs også: 10 tegn på, at du er forelsket
6. Dine veninder bliver tvunget til at bruge timevis på at analysere alle de beskeder, I nogensinde har sendt til hinanden. For du bliver jo nødt til at finde ud af, om han mener den der blinke-emoji på vennemåden, eller om der er mere i det?
7. Uden at tænke over det, screenshotter du alle hans snaps – også dem, han har taget af sin mad, sin computerskærm og sine fødder.
8. Du lader, som om du er heeelt vild med din flirts yndlingsband, selv om du i virkeligheden synes, det mest af alt lyder som to katte, der er oppe og slås.
Læs også: Drengene afslører: De her piger bliver vi vilde med
9. Du har købt den samme parfume, som han bruger, og sprayet lidt af den på din hovedpude. Så føles det næsten, som om han har overnattet hos dig.