kærlighed

Drengepanel: Forelsket i sin bedste ven

Af Redaktionen 12. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er det en god idé at blive kæreste med sin bedste ven? Læs Drengepanelets historier om at være forelsket i sin bedste veninde!

Hvad gør man, når man er forelsket i sin bedste ven? Skal man fortælle ham det, eller er det dumt at sætte et godt venskab på spil?

Vi har spurgt vores Drengepanel, om de har prøvet at være forelsket i deres bedste veninde, hvad de gjorde og hvad der kom ud af det? Læs deres historier her:

Emil B: - Ja, det gik ikke særlig godt. Mange er bange for, at man mister sit venskab, men det gør man ikke. Jeg ser det som, at man bliver bedre venner af det, hvis begge føler det samme. Det, der gik galt for mig, var bare, at jeg havde misforstået hendes signaler, så jeg fortalte hende, at jeg godt kunne lide hende, men det gik slet ikke for hende …

Marie: - Ødelagde det noget i mellem jer?

Emil B: - Næh, egentlig ikke. Vi snakker stadig sammen, og vi er stadig gode venner. Den eneste forskel er, at hun ved, jeg kan lide hende.

Emil A: - Jeg var gode venner med den her pige, og vi var meget sammen. Hun var typen, der godt kunne være sammen med mange drenge. Da vi så kom sammen, havde jeg ret dårlig selvtillid, så jeg var meget jaloux over, at hun var sammen med så mange drenge. Jeg var hele tiden bange for, at der skulle ske noget, og det ødelagde ligesom forholdet. Vi har ikke snakket sammen i lang tid nu, men det kunne da være meget sjovt at møde hende igen.

Marie: - Så jeres venskab ændrede sig, da I blev kærester, og det har I ikke fået igen?

Emil A: - Ja, det blev lidt svært efter det …

Hør Nicks historie i videoen herunder og få svar på, om drengene synes, det er en god idé at blive kæreste med sin bedste veninde?

Læs også:
Drengepanel - Hvordan var jeres første forelskelse?
Drengepanel - Hvad synes drenge om piger med bøjle?
Drengepanel - Hvad synes I om beliebers?

Drengepanel

Fra venstre: Emil A, 16 år, Emil B, 16, og Nick, 18.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.