Det sociale medie vil nu afprøve en funktion, som gør det væsentlig nemmere at deale med det forliste forhold.
Efter et hårdt breakup er noget af det sidste, man har lyst til, at se en masse billeder af sin ekskæreste på de sociale medier – og især, hvis han bare udstråler: ”jeg er SÅ meget videre og nyder livet som single!”.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvis man alligevel synes, at det er lidt drastisk at slette ham helt som ven, men bare ikke rigtig orker at følge med i hans liv lige nu, så er der nu godt nyt fra Facebook.
Nu vil det sociale medie nemlig afprøve en funktion, hvor de automatisk vil tilbyde at ”skjule” en ekskæreste for dig. Helt konkret vil det fungere sådan, at når du ændrer din civilstatus fra ”I et forhold med (navn)” til ”Single”, så vil Facebook af sig selv spørge dig, om du i en periode vil undgå at kunne se statusopdateringer, billeder eller opslag, som han er tagget i. Det er også muligt, at dit indhold i en periode er skjult fra ham.
På den måde kan du altså selv bestemme, hvornår du har lyst til at lure på ting, der handler om ham. Godt tænkt, Facebook.
Læs her, hvad din Facebookadfærd siger om dig og din kæreste:
DetsigerdinFacebookadfærdomdigogdinkæreste
Tjekker ind sammen med din kæreste alle steder Hvis både din kæreste og dig selv ofte tjekker ind sammen forskellige steder – for eksempel i biffen – så kan det betyde, at I gerne vil vise jeres venner, at I er sammen og elsker at lave ting sammen.
Har slettet alle billederne af din ekskæreste Nogle har det ikke så godt med at have billeder liggende af ekskæresten, så derfor sletter de dem. Det er helt normalt – og tit af respekt for den nuværende kæreste. Andre har det bedst med, at Facebook fungerer som et fotoalbum, og man kan jo ikke lave om på fortiden, vel? Lige meget hvad, så skal man overveje, hvor intime billeder man har lyst til at have liggende.
Liker alle drengenes billeder Hvis du liker alle dine drengevenners billeder, så kan det for nogle godt se ud som om, at du ikke trives i dit eget forhold eller mangler lidt opmærksomhed. Man skal selvfølgelig like de billeder, man synes om, men pas på det ikke bliver overdrevet – eller kun er de billeder, hvor dine venner står i bar overkrop, du liker!
Kommenterer på alle din kærestes billeder Måske er du mere typen, der kommenterer alle din kærestes billeder? Det kan være vildt rart at markere overfor alle, at det er din kæreste ved at give ham et kompliment en lille besked eller en smiley i kommentarfeltet til billedet. Det kan se rigtig sødt ud, men det kan også være lidt kvalmt, hvis det bliver for meget. Der er dog ingen tvivl om, du signalerer, at du er vanvittig vild med din kæreste.
Er ikke Facebook-kærester med ham Mange vælger ikke at være Facebook-kærester, selv om de er kærester i virkeligheden. Det betyder slet ikke, at man er mindre kærester, det betyder måske bare, at man er fuldstændig ligeglad med andres mening. Så længe man er enige om det, er der ingen grund til bekymring.
Skriver søde ting i din statusopdateringer Rigtig mange kærestepar skriver en gang i mellem kærlighedserklæringer i deres statusopdateringer, og det skal der også være plads til, så længe det ikke er hver dag. I så fald vil der højst sandsynligt være rigtig mange, der bliver lidt trætte af jer, og det er jo ikke meningen, vel? På samme måde som med kommentarerne skal man finde et passende leje, selv om man gerne vil vise alle, at man er superglade.
Er helt neutral omkring din kæreste på Facebook Måske synes du ikke, at Facebook er det rette sted at give kærlighedserklæringer, sende hjerter og lægge kyssebilleder ud af din kæreste og dig? Sådan er det også en del, der har det, og det er helt forståligt. Alle har hver deres smag på Facebook, og det betyder ikke, at I er et dårligt kærestepar, selv om nogen måske vil have en holdning til det!