date idéer
kærlighed

Første date: 33 idéer til hyggelige dates

Af Sigrid Glavind 30. august 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her er 33 bud på aktiviteter til første date, som med sikkerhed giver jer begge en god oplevelse.

Den første date er altid lidt nervepirrende. For kan i overhovedet lide hinanden, bliver det akavet og har i nok at snakke om? Derfor kan det være rart at have forberedt daten inden i mødes, da det er altid nemmere at falde i snak, grine og hygge over en aktivitet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Biografen

Biffen er en klassiker, som er perfekt, fordi i kan slappe af i hinandens selskab under filmen, og efter filmen har i en masse at snakke om. Og hey, måske man lige kan holde lidt i hånd i mørket?

Læs pinlige historier på viunge.dk

Når man læser pinlige historier op sammen, får man både en masse at grine af, og det kan lede videre til spørgsmål, i kan stille hinanden. Har i f.eks. selv oplevet noget pinligt?

Is-date

Er vejret godt, er det skønt at mødes ude og spise en is. En is-date er et godt bud, hvis du ikke på forhånd ved, om du har lyst til at være sammen med din date i timevis.

Tag på museum

Hvis du vil undgå, at i skal kigge hinanden for meget i øjnene, er det smart at tage på date på et museum, hvor er der andre ting at kigge på. Derudover kan i også nemt snakke om det i ser, hvis samtalen går lidt i stå.

Filmaften

En sand klassiker! Find lyskæderne frem, tænd et par stearinlys og sørg for lækre snacks.

Bowling

Kridt bowlingskoene og tag en dyst i et godt gammeldags spil bowling.

På tur i tivoli

Der er så mange aktiviteter i kan hygge jer med i tivoli. I kan prøve forlystelser, drikke slushice eller noget helt tredje. Her løber man ikke tør for underholdning!

Spil sammen

Play Station, brætspil eller kort? Det er altid sjovt at dyste mod hinanden, og hvis du er en smule nervøs for at løbe tør for samtaleemner, er det et rigtigt godt bud på en første date.

Lav aftensmad sammen

Der opstår altid et eller andet magisk, når man laver noget sammen i et køkken. Her skal man både samarbejde, hjælpe hinanden og så er der plads til at snakke samtidigt. Tænd et par stearinlys, når i skal spise jeres lækre måltid. Prøv f.eks. denne lækre pasta!

Minigolf

Minigolf er endnu en klassiker for dem, som kan lide en aktiv date.

Escape room

Når noget er uhyggeligt, har vi en tendens til at stå lidt ekstra tæt. Romantisk!

Lej en cykelbåd

Bor du tæt på vandet, kan det være i leje en cykelbåd eller en robåd.

Bag sammen

Det sviner, det er sjovt og resultatet er kage! What’s not to like? Prøv vores populære opskrift på Oreo-cheesecake.

DIY-projekt

Find inspiration her eller søg på TikTok og Pinterest.

Rulleskøjter

Er du og din date gode til at stå på rulleskøjter, kan i rulle en lille tur, og ellers kan i grine sammen, hver gang i mister balancen.

Zoologisk have

Bor du i en by med en zoologisk have, er det et godt bud på en date.

Skøjtetur

Skal du på date i vintermånederne, er der ikke noget mere romantisk end at skøjte sammen.

Test jer selv med Vi Unges tests

Bliv klogere på hinanden og se, hvor ens eller forskellige i er. Tag tests her.

Picnic

Er vejrguderne med jer, kan i pakke picnickurven og tage på date i det fri.

Klatrevæg

En sikker vinder for de ultraaktive!

Kør gokart

Elsker du fart og spænding? Så skal du tage din date med ud og køre gokart!

Gå en tur

Hvis du ikke ved, hvad din date kan lide at lave, så er en lille vandre- eller gåtur et godt bud.

Lyt til musik sammen

Man lærer rigtig meget om hinanden, når man deler sin yndlingsmusik.

Test trends fra TikTok

Har du set noget sjovt på TikTok, du gerne vil teste? Så er det måske nu, du skal springe ud i det som en sjov date-aktivitet.

Lav jeres egne tie-dye T-shirt

Hvis i er i det kreative hjørne, kan i upcycle et par af jeres T-shirts med denne tie dye-guide.

Kig på stjerner

Gør som i de romantiske film: Find et tæppe og nogle snacks frem og se, hvilke stjerner i kan spotte.

Se en sportskamp

Hvis i kan lide sport, kan i f.eks. tage ud og se en fodboldkamp sammen. Pssst! Sørg for, i hepper på samme hold …

Hjemmerestaurant

Vær kreativ og lav en lækker tre-retters menu med forret, hovedret og dessert.

Se en gyser

Bliv forskrækket sammen, grin af hinandens skrig og put jer ind til hinanden. Gyserfilm er perfekt, hvis du vil have en anledning til at rykke lidt tættere på din date.

Sightseeing i egen by

Hvor tit har du rent faktisk leget turist i egen by? Gå en tur sammen og oplev din by på en ny måde.

Mal et billede sammen

Skab noget kunst sammen. Hvis i skulle gå hen og blive kærester, har i et vildt sødt minde fra jeres første date.

Læs mere om