kærlighed

Hjælp! Jeg har aldrig været forelsket

Af Stine Kærsgaard 23. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Shutterstock
Har du aldrig rigtig mærket forelskelsen? Få råd til, hvordan du kan sætte fut i amorinerne!

Det er forår, og du ser nyforelskede par, der holder i hånd eller flirter med hinanden, over det hele – og måske ville du bare virkelig ønske, at det var dig!

Læs også: Test: Bliver du hurtigt forelsket?

Langt de fleste mennesker vil blive forelskede i deres liv, men der er meget stor forskel på, hvor hurtigt forelskelsen opstår. Nogle piger falder pladask for en fyr, lige så snart de får øjenkontakt med ham, mens andre skal bruge meget tid på at se vedkommende an, før følelserne finder vejen frem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Du ved du er forelsket når...

Hvis du er en af dem, som har svært ved at få slået benene væk under dig, så har vi samlet nogle råd til, hvad du selv kan gøre for at imødekomme forelskelsen i galleriet herunder.

Jegharaldrigværetforelsket

Forår er lig med forelskelsestid – og derfor også det helt rigtige tidpunkt til at finde en forårsflirt! Kom ud i solen, og øv dig i at kigge på fyre.
Mange piger begår den fejl, at de vælger at hænge ud med fyre, som de måske inderst inde godt ved, de ikke vil passe sammen med dem. Selvfølgelig skal man give forskellige fyre chancer (ellers finder man jo aldrig ud af, hvilke egenskaber man værdsætter mest hos en fyr.) Hvis du kontant vælger de forkerte, bruger du meget energi på at date, og det kan gøre dig rigtig forvirret. Brug derfor lidt tid på at overveje, hvilke egenskaber du søger hos en kommende kæreste.
Når du har luret lidt på de forskellige fyre, kan du prøve at smile til ham, du har i kikkerten! Hvis han smiler tilbage og viser interesse, kan du prøve at gå hen til ham og snakke med ham. Hvis man ønsker, at der skal ske noget i ens kærlighedsliv, bliver man nødt til at satse lidt og selv tage initiativ engang imellem.
Som hovedregel skal der altid være en eller anden form for kemi eller kriller i din mave, når du dater en. Føler du ingenting, er det et tegn på, at der ikke er kemi mellem jer. Hos nogle er kærlighedsfølelserne dog længe om rigtigt at opstå, så hvis du elsker at være sammen med din flirt (og altid glæder dig til at se ham,) så giv det lidt tid. Måske vil følelserne lige så stille komme… Selvfølgelig skal du ikke trække den for længe, for så kan du ende med at såre ham rigtig meget, hvis han hurtigt har udviklet følelser for dig.
Og husk: Det er nyt for dig alt det her med drenge. Du har ikke haft hverken et helt eller et halt liv til at gøre dig erfaringer på kærlighedsfronten, så selvfølgelig er det lidt svært nogen gange. Så vær ikke for hård ved dig selv – det skal nok komme!

Læs mere om