jeg har aldrig overnattet hos en dreng
kærlighed

Jeg har aldrig overnattet hos en dreng

Af Louise Haack 21. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her får du læsernes bedste tips til første gang, du skal overnatte hos din kæreste, hvis du aldrig har prøvet det før.

Man kan godt blive lidt nervøs, inden man skal overnatte hos sin kæreste for første gang, og så er det altså ret rart at få en masse gode tips fra piger, der har prøvet det før. Derfor har vi fået vores læsere til at fortælle, hvad man skal tænke over, og hvordan man skal være, når man første gang skal sove hos sin kæreste.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Jeg har aldrig | Haft en drengeven

5 ting, du skal tænke over, inden du skal overnatte hos din kæreste

- Lad være med at være alt for genert, når du skal møde hans forældre, selv om det er helt naturligt, at du bliver nervøs. De glæder sig til at møde dig, og det gælder om at være åben, så de får et godt førstehåndsindtryk af dig.

- Husk at snakke med dine forældre om det først, så de ved, hvor du sover. Det er ikke smart at lyve og sige, at man overnatter hos en veninde, for hvis dine forældre opdager det, bliver det virkelig pinligt! Tag også nattøj med, så du ikke føler dig alt for afklædt, når I skal sove sammen.

- Du skal være stolt af din krop, men det er altså helt okay, hvis du går ud på toilettet for at skifte til nattøj. Generelt skal du bare kun gøre de ting, du har lyst til. Hvis du har glemt nattøj, kan du låne en T-shirt af ham.

- Pas på, at du ikke kommer til at være for overgearet, fordi du er nervøs. Du skal bare være dig selv og hygge dig med din kæreste.

- Du skal bare tage det roligt og faktisk lade være med at tænke for meget over, hvordan det kommer til at gå. Tag eventuelt ekstra trusser og bind eller tamponer med, så du er forberedt, hvis du pludselig får din menstruation, mens du er der. Og ellers skal du bare forberede dig på en superhyggelig aften.

Det er helt normalt at blive usikker over nogle ting - det sker for alle! Se 10 ting, som drenge kan være usikre på her:

10tingdrengeerusikre

Helt ligesom piger kan drengene også blive ramt af følelsen af, om de nu også er gode nok. De kan være usikre på, om de er kloge nok, en god nok ven, en god nok søn eller en god nok kæreste. Usikkerhed er noget, alle oplever engang i mellem – også drengene!
Det er altså ikke kun piger, der er forfængelige, drenge er det helt klart også! Og en dreng kan - lige som dig - synes, at det er virkelig nederen at gå uden for en dør med en KÆMPE bums i panden. Måske synes han endda, det er endnu værre, da han ikke har mulighed for at dække den med makeup, som du gør. Hvis han køber noget nyt tøj eller får en ny frisure, er han oftest også – helt ligesom du – spændt på, hvad de andre i klassen vil sige til det.
Drengene er lige så usikre, som du er, når det kommer til at flirte og score! Og måske endda endnu mere for oftest forventes det lidt implicit, at drengene er dem, som går forrest og tager initiativ.
Humor fylder meget hos de fleste drenge, både når det handler om at være sjov i vennegruppen, men også når de gerne vil få en pige til at grine. Så nogle gange kan drengene faktisk godt blive lidt usikre på, om deres jokes og sjove kommentarer nu også er så sjove igen.
Kropsidealer fylder ikke kun i pigers hoveder. Det gør det i den grad også hos drengene. Billeder af høje, pumpede mænd med muskler i medierne kan nogle gange gøre drengene lidt usikre på deres kroppe.
Nogle drenge styrer dansegulvet for vildt, når de er til fest, men for de fleste er det altså vildt grænseoverskridende at skulle danse til festerne.
Hvis en dreng godt kan lide en pige, kan han blive rigtig usikker, hvis han ikke kan fornemme, hvad hun synes om ham. Det er derfor slet, slet ikke kun en pigeting at rødme og stamme, når man ser sit crush.
Drengene kan også godt være lidt usikre på fremtiden og på, om de nu vil opnå det, de sætter sig for. Det kan være uddannelse, sportsresultater, karakterer og så videre.
Det er ikke kun piger, der kan blive megagenerte, hvis der er mange mennesker samlet et sted, og de skal snakke foran dem alle sammen. Drenge er derfor lige så usikre på at fremlægge i klassen, som vi piger er.
De fleste mennesker vil gerne tages seriøst, når de siger noget – det gælder også drengene! Drengene har det af og til med at joke ret meget med hinanden, men det er stadig vigtigt for dem at føle, at andre mennesker respekterer dem.

Læs mere om