Sådan flirter du med en pige
Det er helt normalt, at man i teenageårene bliver forelsket i en pige - også når man selv er en pige! Måske bliver du senere vild med en dreng, eller det kan være, du bliver ved med kun at blive forelsket i piger.
Hvis du har fået et crush på en anden pige, er du måske i tvivl om, hvordan du kan flirte med hende, for er det egentlig det samme som at flirte med en dreng? Svaret er faktisk ja.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Test dig selv: Hvordan skal du flirte på mobilen?
1. Begynd med at blive venner med hende. Lær hende godt at kende, snak med hende, når du får muligheden og sig hej, når du ser hende på gaden eller i skolen. Når du føler, at du er kommet tæt på hende, kan du gå videre.
2. Du kan flirte diskret med hende ved at give hende komplimenter. Kommenter hendes hår, hendes smil, hendes tøj og hendes personlighed. For hende virker det bare som om, at du er meget sød mod hende, men det bringer dig faktisk endnu tættere på hende.
3. Den bedste måde at flirte med en pige på er at være fysisk tæt på hende. Giv hende et langt kram, når I mødes og igen, når I siger farvel til hinanden. Læg diskret et hånd på hendes skulder, når du får muligheden, og rør ved hendes hår, mens du fortæller hende, at det er virkelig flot. Hvis I går ved siden af hinanden, kan du også lægge din arm om hendes skulder og håbe, at hun gør det samme med dig.
Læs også: De allerværste flirte-fails
4. Du skal også huske at spørge ind til hende, og hvordan hun har det. Hvis hun har haft en dårlig dag, kan du sige, at du er ked af at høre, at hun har haft en dårlig dag og give hende et kram. Det viser hende, at du bekymrer dig om hende og gerne vil have, at hun har det godt.
5. På et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at være ærlig over for hende og fortælle, at du er lidt forelsket i hende. Specielt, hvis du gerne vil have, at jeres forhold skal udvikle sig. Men husk, at det ikke er sikkert, at hun også er forelsket i dig, selv om hun er virkelig sød mod dig.
6. Selv om du sikkert bliver ked af det, hvis hun ikke gengælder dine følelser, så er det vigtigt, at du finder en måde at komme videre på. Og det er også vigtigt, at du ikke opgiver alt håb om kærligheden – der skal nok være en sød pige eller dreng til dig et eller andet sted!
Du kan også godt flirte med en pige over telefonen! Men der er altså nogle ting, du ikke skal gøre ...