langdistanceforhold
kærlighed

Sådan overlever du et langdistanceforhold

Af Stine Kærsgaard 9. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Saaaaaavn! Har du tit ondt i maven, fordi din kæreste bor langt væk fra dig? Hjælpen er på vej.

Det er selvfølgelig nice, når ens kæreste er tæt på, og man kan se hinanden hver dag, men måske har du ikke lige den mulighed. Hvis din kærestes forældre er flyttet til en anden by eller måske endda et andet land, eller du har mødt din kæreste på en ferie, så må I finde ud af andre måder at holde kontakten på, og holde gang i jeres langdistanceforhold. Vi giver dig her seks gode råd til, hvordan du får dit langdistanceforhold til at køre på den bedste måde:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag en beslutning

Først og fremmest skal I begge to være 100 procent indstillede på at ville kæmpe for jeres langdistanceforhold. I skal begge være klar over, at langdistanceforhold kan være svære. Hvis en af jer ikke helt tror på det og derfor glemmer at skrive tilbage, så kan det virkelig gøre ondt på den anden person.

Inddrag hinanden i jeres hverdag

Der findes jo megamange smarte apps, som kan gøre det nemt for jer at holde kontakten og følge med i hinandens hverdag, selmvom i har et langdistanceforhold. Blandt andet kan I bruge Skype eller Whatsapp, som har en gratis sms-service eller prøv også appen Couple, hvor I kan sende kys og "jeg tænker på dig"-nonfikationer. Sørg også for at sende en masse personlige Snapchats til hinanden, så I viser, at I tænker på hinanden hver dag. Det kan give en følelse af tæthed, selvom I er i et langdistanceforhold.

Læs også: Snapchat med dit crush

Lav Skype-dates

Det er en god idé at have nogle faste Skype-tidspunkter, så der ikke går for lang tid, hvor I ikke snakker sammen. Men husk at det stadigvæk er vigtigt, at man kan give hinanden plads – også selvom man er i et langdistanceforhold. Så vær også klar på nogle gange at ændre aftalerne, hvis din kæreste pludselig bliver inviteret til noget nice!

Overrask hinanden

Man må aldrig glemme at overraske sin kæreste! Et håndskrevet brev eller en lille kasse med søde ting er fantastisk at få fra en, man savner, når man er i et langdistanceforhold.

Planlæg jeres næste møde

Jeres langdistanceforhold vil fungere bedst, hvis I hele tiden kan se frem til den næste gang, I skal ses – også selv om der er lang tid til. Så sørg for at planlægge jeres tid godt, så I kan glæde jer til gensynet!

Fokuser på det positive

I stedet for hele tiden at gå og være mutte over, at I savner hinanden, så prøv at fokusere på de gode ting: I har mere tid til jeres venner, og I har virkelig kvalitetstid, når I så endelig ser hinanden. Selvom langdistanceforhold er svære, kan det hjælpe at fokusere på de positive aspekter.

Læs også: Apps til skolen

Husk at leve dit liv

Du må også huske på, at du altså stadig skal leve dit liv, selv om din kæreste ikke er der. Det er ikke et liv bare at sidde derhjemme og vente på at blive ringet op på Skype, når du er i et langdistanceforhold! Husk at være i nuet sammen med dine veninder, for gør du ikke det, så vil du ikke være glad – og det kan skade jeres forhold. Det gælder alle salgs forhold, ikke kun langdistanceforhold.

Her er seks ting, som du ikke behøver at fortælle din kæreste!

6ting,duikkebehøveratfortælledinkæreste

Din krop er din egen, og hvis du ikke har lyst til at fortælle, hvad der sker med den, skal du ikke gøre det - det har du altid ret til at holde privat! Derfor behøves du heller ikke fortælle ham, hvornår du har menstruation, og hvornår du ikke har, for det kommer sådan set kun dig ved. Psst! Vil I have sex eller røre ved hinanden, skylder du ham dog at fortælle, at du har det, så der ikke kommer nogle overraskelser.
Dine veninders hemmeligheder skal selvfølgelig bevares hemmelige, og derfor skal du heller ikke fortælle din kæreste om dem. Tænk, hvis en af dine hemmeligheder blev fortalt videre af en, som du stolede på? Det er aldrig okay at sladre på den måde.
Er der noget i din familie, som du ikke har lyst til at fortælle til andre? Det behøver du ikke, hvis du ikke har lyst. Det vedkommer ikke andre, hvis der er et problem et sted i familien, og din kæreste behøver heller ikke at blive inddraget. Der kan dog komme et tidspunkt, hvor du ikke kan undgå at give en forklaring, men det er en god idé at vente til, I har været sammen i et stykke tid.
Din kæreste bliver selvfølgelig nødt til at acceptere, hvis du har haft andre kærester før ham, men du behøves altså ikke fortælle detaljer om dine tidligere forhold. Tværtimod vil det nok være at foretrække for jer begge to, hvis du undlader at snakke alt for meget om ekskærester, da det godt kan gøre lidt ondt at høre om. Lad det forblive fortid, og brug i stedet tiden på at fortælle ham, at det er ham, du har valgt.
Vil din kæreste gerne vide om du har prøvet at onanere, eller hvad du har lavet med andre drenge? Hvis du ikke har lyst til at fortælle det, skal du selvfølgelig ikke gøre det. Det er vigtigt at være åben og ærlig overfor sin kæreste, men det er også vigtigt, at du passer på dig selv og din krop, og hvis det er en grænse for dig at fortælle om sex, skal du ikke gøre det før, du føler dig tryg ved det.
Har du et crush på en kendis? Det kan hurtigt blive lidt trættende for din kæreste at høre, hvor lækker og dejlig du synes, dit idol er. Hold det for dig selv, eller tal med dine veninder om det i stedet, så han ikke er tvunget til at høre om dit idol hele tiden.