Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
“Operationen har fjernet et fysisk lag, men den har også gjort mig mere til mig selv”
Se femte afsnit af "Mere Milo" herover eller hos Ally. Her kan finder du også alle de andre afsnit i serien.
– Du er helt lilla i hovedet, ordene falder med et karakteristisk grin fra Milo til vennen Nor Ayo Larsen.
– Det handler bare om at bevare roen.
De er lige kommet op af det iskolde vintervand ved Kalvebod Brygge. Udover at have delt en badetur har de to venner også en anden ting tilfælles. De har begge været igennem en topoperation.
Nor fik lavet sin operation et stykke tid inden Milo, i starten af 2022, og har været glad for sit indgreb, selv om det tog lidt tid at vænne sig til:
– At bade offentligt første gang efter operationen, det synes jeg var grænseoverskridende, siger Nor og fortæller, at han stadig trækker håndklædet op om sig af ren refleks.
– En af de største årsager til, at jeg har fået operationen, er at kunne bade uden bryster om sommeren, siger Milo.
Nors overvejelser om operationen startede, da han var 16. I dag er han 27. Han har aldrig følt, at brysterne var en naturlig del af hans krop.
I tiden efter operationen havde han nogle gange fantomfølelser efter brysterne, for eksempel når han løb efter bussen. Selv om Milo ikke oplever fantomfølelser, tager den nye brystkasse tilvænning.
– Jeg har nogle gange kigget mig selv i spejlet og troet, at de var der, siger Milo. Selv om det tager lidt tilvænning, føler han, at indgrebet har givet ham en ny ejerfølelse over sin krop.
– Den er min på en ny måde. Det synes jeg er ret rørende på en måde.
For ham betyder det meget at kende nogen, der er gået igennem det samme og forstår, hvilke tanker der følger med indgrebet:
– Det er rart at have nogen at spare med, der forstår ens udgangspunkt lidt bedre.
Mere Milo
I dokumentarserien “Mere Milo”, der er produceret af femina og ALLY, følger vi Milo før, under og efter sin topoperation, hvor han får fjernet sine bryster.
Vi får et unikt indblik i, hvordan det er at være mor, søster og ven til Milo i en tid, hvor han gennemgår en kæmpe udvikling for at blive mere sig selv.
Se sidste afsnit af "Mere Milo" i toppen af artiklen eller hos ALLY – her kan du også finde alle de andre afsnit i serien.
“Tillykke med ingen bryster”
Vennerne er samlet i sofaen hos Milo, de har kage og champagne med.
– We need a trans masculin person to take over, siger vennen Sol med et grin og giver flasken videre til Milo, der placerer den solidt mellem lårene.
“Pop” den karakteristiske lyd af en champagne, der bliver poppet, efterfølges af et “yeah man,” fra aftenens hovedperson.
– Tillykke med ingen bryster, lyder det fra Sol, mens flokken skåler for at fejre Milos operation.
– Jeg glæder mig til, at det føles helt normalt og ikke som en operation længere, siger han. Det har taget længere tid end han regnede med.
– Det tager tid at vænne sig til, at ens krop har ændret sig.
"Spørgsmålet bliver stillet: Er du trans nok til at få den her operation?"
Selv om Milo med egne ord er en følsom person, at indgrebet gjort at han er endnu tættere på sine følelser end tidligere, tingene kommer tættere på.
– Jeg har følelserne lige ude for næsetippen nu.”
Snakken falder på hvad Milo vil kaldes, hvis han får børn. Mor er udelukket. Men han er ikke helt sikker på, hvad det så skal være.
– Men jeg er ret sikker på, at det heller ikke skal være far.
– Mar? lyder et forslag.
Selv om det tager noget tid at vende sig til den nye hverdag, symboliserer indgrebet mere end bare en brystkasse.
Arrene efter operationen er en manifestation af den udvikling, Milo har været igennem, forklarer han. Han vil vise til verden og sig selv, at de er en del af hans rejse mod at blive sig selv.
– Denne her operation har fjernet et lag, fysisk, af mig selv, men den har også gjort mig mere tilpas i, hvem jeg er og gjort mig mere til mig selv, siger han.
– Mere Milo?
– Ja.
Artiklen blev første gang bragt på femina. Dette er en redigeret version.
Se femte afsnit af "Mere Milo" i toppen af artiklen eller hos ALLY – der finder du også alle de andre afsnit i serien.