selvtillid
Reklame

3 øvelser: Sådan får både du og din veninde mere selvtillid

Af Reklame 11. juli 2016
I to er jo de bedste til at hjælpe hinanden, og derfor har vi i samarbejde med Garnier Pure Active fundet på tre øvelser til dig og din veninde, der kan give jer begge mere selvtillid.

Kender du det med, at selvtilliden ikke er helt i top? Nogle gange kan det bare være svært at turde gøre alle de ting, du faktisk har lyst til - som at række hånden op i klassen eller at smile til dit crush. Heldigvis behøver der faktisk ikke at skulle så meget til, før du lige får modet til at tage det nervepirrende skridt – det vigtigste er bare, at du husker at minde dig selv om, at du er helt fantastisk, som du er.

Det skal du selvfølgelig også minde din allerbedste veninde om, for hun har sikkert også nogle ting, hun kæmper med, og I to er jo helt perfekte til at hjælpe hinanden til at få mere selvtillid. I kender hinanden supergodt, og I er i forvejen fantastiske til at støtte hinanden.

Derfor har vi i samarbejde med Garnier Pure Active lavet tre øvelser, som du og din veninde kan prøve sammen. De kan godt virke lidt grænseoverskridende, men I bliver helt sikkert endnu mere tætte, og så rykker I altså begge to lige et par trin op ad selvtillids-barometeret!

1. øvelse:

Skriv et langt brev til hinanden, hvor I fortæller hinanden alle de ting, I er gode til. Det er vigtigt, at det ikke bliver for generelt, så prøv at være konkret, og beskriv en situation, hvor din veninde støttede dig, hvis du for eksempel synes, hun er rigtig god til at hjælpe andre mennesker. Det kan også være, hun er sindssygt god til fodbold, og så kan du fortælle hende, hvor stolt du bliver, når hun scorer tre mål i én kamp. Skriv alt det ned, I kan komme på, og giv brevene til hinanden. Så har I altid noget, I kan læse og smile af, hvis I har en lidt dårlig dag.

2. øvelse:

Sæt jer over for hinanden, og kig hinanden i øjnene. Nu skal I sige fem ting om jer selv, som I godt kan lide, eller som I synes, I er rigtig gode til. Det kan godt virke meget grænseoverskridende at skulle give sig selv komplimenter, mens en anden sidder og lytter, men det hjælper altså virkelig på selvtilliden. Måske kommer I til at grine lidt, men det er helt okay. I skal bare huske at være seriøse omkring de ting, I siger om jer selv, for så virker det bedst!

3. øvelse:

Så er det tid til en udfordring! Måske er din veninde helt vild med en af drengene fra parallelklassen, men hun tør ikke rigtig sige noget, når han er i nærheden. Giv hende udfordringen, at hun skal sige ”hej” næste gang, hun ser ham. Har du selv en flot, rød bluse i skabet, som du ikke helt tør gå med, fordi du altid går i sort? Så er det selvfølgelig den udfordring, du får af din veninde. Udfordringerne kan være mange ting, for I ved bedst selv, hvad I har lidt svært ved at få mod til, men når udfordringen er klaret, skal I klart fejre det med en venindetur i biografen eller en virkelig lækker hjemmebagt kage.