Den bedste veninde-gave
Det er måske meget store ord, men sådan har jeg det med min veninde. Vi har været veninder i cirka to år nu. Vi går i samme klasse, men vi talte ikke rigtig sammen før 6. klasse. Der fik vi først rigtig øje på hinanden.
Jeg er ikke typen, der giver mine veninder pladser som for eksempel hjerteveninde, perleveninde, stjerneveninde osv. Men jeg har altid vist, at hun var min bedste veninde, siden vi begyndte at snakke sammen. Vi kan godt blive uvenner og gå og se ondt på hinanden, men det er ikke særlig lang tid af gangen. Vi ender som regel altid med at flække af grin, og så er vi gode venner igen bagefter.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
[faktaBox]I de sidste par uger har vi gået og snakket om, hvad vi skal efter 9. klasse. Vi skal ikke det samme, så det bliver svært, når vi ikke skal se hinanden hver dag. Men vi har lovet hinanden at holde kontakten. Og så har vi givet hinanden en venindetur til Barcelona. Det glæder jeg mig så meget til - at tage ud og rejse med sin bedste veninde er den bedste venindegave for mig.
Da jeg var yngre, syntes jeg, det var svært med venner. Jeg elskede at bestemme, og det blev mine venner træt af. Jeg blev sur, når jeg ikke fik min vilje, men jeg blev også sur, hvis andre prøvede at bestemme hele tiden. Vi skulle have givet hinanden plads til vores ideer. Det ved man jo nu, hvor man er blevet ældre, og derfor er det utroligt nemt at have venner og veninder i dag. Det er i hvert fald en ting, jeg har lært om venskab.
Hvad er den bedste venindegave, du har givet eller fået af din veninde?
Kh. Nugga