Mit liv

Et rigtig klamt kys

Af 0 30. april 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jeg er 15 år, og jeg skulle til fest hos en lækker fyr, som var en af min brors venner. Min bror er 17 år, og det er hans venner også. Min brors ven

Jeg er 15 år, og jeg skulle til fest hos en lækker fyr, som var en af min brors venner. Min bror er 17 år, og det er hans venner også. Min brors ven havde sagt til mig, at jeg gerne måtte invitere en veninde med - men bare ikke en fyr. Jeg valgte min bedste veninde, som hedder Mette.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi gjorde os klar hjemme hos mig, og der var stadig en halv time tilbage, inden bussen kørte. Så vi tog hjem til en fyr, min veninde kendte, men vi fik lidt for meget at drikke der, så vi blev ret stive. Endelig kom vi i tanke om, at vi jo skulle være til fest, så vi løb ned til bussen. Vi kom hen til festen to timer for sent.

Da jeg sagde hej til min brors ven, kiggede han bare åndssvagt på mig. Jeg gik hen for at tage noget at drikke. Jeg vidste godt, at han kunne lide mig, men han havde en kæreste. Vi snakkede sammen og gik derefter op på hans værelse og satte os på hans seng, Og vi var lige ved at kysse, da jeg kunne mærke, at jeg skulle brække mig. Bvadr. Det røg lige ud over ham. Mega pinligt! Han blev rigtig sur, og jeg prøvede at undskylde, men han tilgav mig ikke. Det gjorde han dog to uger efter festen, og i dag er vi sammen! Men det var bare så pinligt.

Hilsen hende, der aldrig mere drikker før et kys