Mit liv

Jeg er jaloux på min veninde

Af Stine Kærsgaard 9. juni 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du jaloux på din veninde, fordi du føler, at hun bare altid har lidt mere succes end dig? Lær at vende jalousien til noget positivt!

Der kan være mange grunde til, at man bliver jaloux på sin veninde. Måske føler du nogle gange, at alt bare er imod dig, og at din veninde får det hele serveret på et sølvfad.

Det kan godt være, at det forholder sig sådan i perioder – men husk, at tingene hele tiden ændrer sig, og at det på andre tidspunkter vil gå bedre for dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Påvirker emojier dine venskaber?

I stedet for at konkurrere med din veninde, så skal du prøve at vende hendes succeser til noget positivt …

Tiltrækker hun mange fyre? Så er der chance for, at du selv møder endnu flere. Har hun fed stil? Så kan du måske blive inspireret af den. Er hun god i skolen? Så kan hun måske hjælpe dig med at forstå ting, du har lidt svært ved.

Læs også: Det synes han om dine veninder

Konkurrence og jalousi hører ikke til blandt BFF’s, så læs med i galleriet her, og få hjælp til at tackle veninde-jalousi:

Jegerjalouxminveninde

Hvis du ikke gør noget ved din jalousi, er der stor risiko for, at jeres venskab på sigt vil gå i stykker. Derfor er det vigtigt, at du tænker over grundene til, du bliver jaloux. Når du er bevidst om årsagerne, er det nemmere at gøre noget ved problemet.
Foto: Shutterstock
En del veninder har det med at konkurrere lidt en gang imellem. Det er dog ret ødelæggende for jeres venskab, og det er derfor noget, I er nødt til at stoppe, hvis I skal blive ved med at være veninder. Gennem hele livet vil det være sådan, at det i perioder går bedre for den ene part end den anden – og er det dig, det går lidt skidt for i en periode, skal du stadig være i stand til at kunne glæde dig over din venindes succeser.
Foto: Shutterstock
I stedet for at gå og være jaloux bør du vende de negative tanker til noget positivt og tænke over, hvor fedt det er at have en veninde, som klarer sig godt! Man bliver inspireret rigtig meget af de mennesker, man omgiver sig med – så i stedet for at synes, at din veninde bare er lidt federe, fordi hun ved mere om musik end dig eller har sejere tøj end dig, så brug hende som inspiration!
Foto: Shutterstock
Har hun eksempelvis en sød kæreste? I stedet for at gå og være misundelig, så tænk på, at han måske har nogle søde venner, som du kan møde igennem ham. Eller har din veninde bare en megafed stil, og er hun altid lige fem stridt foran alle jer andre? Glæd dig over, at du kender hende, og at du har mulighed for at blive inspireret. Hvem drømmer ikke om en veninde, som kan guide en på shoppingturen?
Foto: Shutterstock
Mennesker er gode til forskellige ting – også du og din veninde! Så selv om du nogle gange føler, at alt altid går bedre for hende, så er virkeligheden nok ikke helt sådan. Hvis du virkelig tænker dig om, kan du også godt komme i tanke om dine egne styrker – og din venindes svagheder.
Foto: Shutterstock
Under alle omstændigheder holder det ikke at gå og være jaloux på sin veninde. Med tiden vil din veninde også blive træt af, at du har det bedre med hendes nederlag end hendes sejre. Vær glad på hendes vegne, når hun klarer sig godt, og hjælp hende, når hun har det svært. Det er sådan et godt venskab bør være!
Foto: Shutterstock