Overvejer du at tage på sprogrejse?
Som sprogrejseelev har du mulighed for at komme til mange forskellige, spændende og skønne destinationer. Du kan for eksempel komme til Storbritannien, Malta, USA, Frankrig, Tyskland, Spanien og Australien, som alle byder på fantastiske oplevelser. Hvis du gerne vil lære et sprog samtidig med, at du har det sjovt og får en masse nye venner, så er sprogrejse helt sikkert også noget for dig!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Test dig selv: Hvad skal du efter 9. klasse?
Venner
Du lærer mennesker at kende fra mange forskellige steder i hele verden, og det er derfor nemt både at finde udenlandske og danske venner, når du er af sted. Det giver et helt utroligt sammenhold på turen, og du vil helt sikkert skabe stærke venskabsbånd.
Aktiviteter
Du keder dig aldrig, når du er på sprogrejse. Der er hele tiden noget at lave og en masse aktiviteter, man kan tilmelde sig. Du kan blandt andet dyrke sport til lands og i vandet, tage til fester og på spændende udflugter.
Udflugter
Der er mange udflugter at vælge imellem på de forskellige destinationer. Du kan opleve storbyer, se smuk natur og opleve landets kultur og historie. Så udover at lære sproget, lærer du også en del om det land, du besøger.
Læs også: Gode grunde til at tage på sprogrejse.
Skole
I løbet af dagen går man i skole - for eksempel i en international klasse, hvor alle kommer fra forskellige lande og taler engelsk, eller i en helt dansk klasse, hvis du føler dig mere tryg ved dette.
Sommer
De fleste sprogrejser foregår om sommeren, og der er en rig mulighed for sol, strand og badning ved de forskellige strande og pools. På Malta har de for eksempel en beach club for sprogrejseelever, hvor man kan mødes og bade, høre god musik og prøve sportsaktiviteter som dykning og banana ride.
Læs også: En meget romantisk sprogrejse.
Fester
På de fleste sprogrejser kan du være sikker på at få festet godt igennem til alle de forskellige fester og diskoteker. Her er der rigtig meget gang i den, og alle danser rundt og har det sjovt. Du kan blandt andet komme til beach party med grill, volleyball og fodbold og megaparty med over tusind elever. Der er udklædningsfester, velkomstfester, diskoteker på bådture og meget meget andet!
Indkvartering
Det er forskelligt fra sted til sted, hvordan man bor, og du kan for eksempel vælge at bo hos en værtsfamilie eller bo på et global village med mange andre unge fra hele verden.