Pas på din veninde
1) Tag dig altid tid til at lytte til din venindes problemer, hvis du kan mærke, det er vigtigt for hende at få det fortalt. Også selv om det er 117. gang, du hører om det samme problem.
2) Husk at rose din veninde, når du synes, hun har gjort noget godt, ser pæn ud i tøjet eller har været en god ven.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3) Man må gerne sige sin ærlige mening, men ikke for enhver pris. Der er selvfølgelig forskel på venindeforhold, men de færreste kan tåle at høre, at deres forældre er idioter, eller at deres kæreste er en idiot. Skal I snakke om den slags, skal det være hende selv, der starter. Ellers kan du komme til at ødelægge en masse.
Læs også: Sådan fortæller du sandheden
4) Man behøver ikke at sidde lårene af hinanden for at være rigtig gode veninder. Selv om din veninde har lyst til at se andre, betyder det ikke, at I ikke længere er veninder. Det samme gælder jo, når du gerne selv vil møde nye mennesker.
5) Sørg for at lave noget sjovt med din veninde en gang imellem. Noget, som ingen af jer ville gøre med en anden. Tag på telttur sammen eller bliv oppe for at snakke hele natten på en hverdagsaften.
6) Det er vigtigt at holde sig gode venner med sin bedste venindes familie. De behøver ikke at elske dig over alt på jorden, men de skal helst synes, at du er sød. Ellers kan det godt være svært for jer at blive ved med at være gode veninder altid.
Læs også: Drømmer du om en kæreste?
7) Lad aldrig en fyr komme imellem jer! Hvis du ved, at din veninde er vild med en fyr, må du bare holde snitterne fra ham, ligegyldigt hvor lækker og sød han er.
8) Tal altid sammen om det, hvis en af jer føler sig såret over noget, den anden har gjort. Det er lige meget, om det virker som en lille ting. Hvis en af jer er blevet ked af noget, skal I kunne snakke om det.
9) Du må aldrig falde for fristelsen og komme til at bagtale din veninde over for andre. Det kan godt være, at hun har været irriterende, men hold det for dig selv eller sig det kun til din mor. Ellers skal hun høre fra andre, at du går og brokker dig over hende, og så er jeres venskab på gyngende grund.
10) Vær glad, fordi du har en dejlig veninde, som du kan dele alting med. Pas godt på hende, hun er guld værd!