Mit liv

Pinlig chat på Facebook

Af Læserhistorie 26. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ups! Ikke så fedt for pigen, at hun forvekslede sin kæreste med en anden!

En dag var jeg på Facebook om aftenen, som jeg plejer. Pludselig poppede der en chatbesked op med min kærestes profilbillede, og han skrev "HEJ" til mig, og jeg skrev "HEJ SØDE", og derefter begyndte vi at skrive om, hvornår vi skulle være sammen igen, og hvor fedt det var til den sidste fest og sådan noget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På et tidspunkt spørger han mig om, hvad jeg har på, og jeg svarer, at jeg sidder i undertøj. Han havde aldrig spurgt mig om det før, men jeg gik ud fra, at det bare var fordi, han savnede mig.

Mens jeg er i gang med at skrive med ham, popper der en anden chatbesked op med samme profilbillede, som siger "Hej smukke". Jeg kigger på navnet, og ser, at det er min kæreste, og så finder jeg ud af, at ham, jeg har skrevet med, er min kærestes bedste ven, og jeg havde sendt megamange hjerter til ham og fortalt ham, at jeg sad i undertøj! Jeg skyndte mig at sige undskyld og logge af. Det var bare mega pinligt!

Hilsner fra pigen, der altid kigger efter, hvem hun skriver med.

Læs også:
Pinligt: Facebook katastrofe
Menstruation hos frisøren
Pinlig familiefest

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.