Pinlig handletur
En dag da jeg skulle ned og handle for min mor, startede jeg med at hente noget marmelade, som jeg så gik med i hånden, mens jeg kiggede mig lidt omkring ved kølediskene.
Pludselig så jeg to drenge fra min klasse gå ved køledisken overfor mig!
Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at de kiggede på mig flere gange, så jeg prøvede at virke lidt smart ved at kaste marmeladeglasset lidt forsigtig op i luften og så at gribe det igen med en hånd.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det gik fint, så jeg begyndte at kaste det lidt højere op i luften, og så skete det! Da jeg igen kastede glasset, smilede jeg samtidig til drengene fra klassen, og det skulle jeg aldrig have gjort. Glasset røg nemlig lige forbi min hånd, og med et dunk ramte det stengulvet!
Hele gulvet omkring mig var fyldt med marmelade, og de to drenge var ved at flække af grin.
Jeg tror, jeg blev helt rød i hovedet, og jeg skyndte mig ellers bare at løbe ind i den næste gang, og der ventede jeg, til drengene var gået, og så gik jeg ellers bare, så hurtigt jeg kunne, ud af supermarkedet.
Dagen efter på skolen snakkede alle om det, og drengene grinede, hver gang de så mig. Det var bare SÅÅÅ pinligt!
Hilsen pigen, der lader vær med at kaste med marmeladeglas!
Læs også:
Pinligt: Bar røv på storskærm
Pinligt: På date med dårlig mave
Pinlig chat på Facebook
Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.