Mit liv

Pinligt: Den forkerte bil

Af Læserhistorie 4. november 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Pinligt for pigen, der valgte den forkerte bil i mørket!

Det hele startede med, at jeg havde været til badmintontræning, og da jeg skulle hjem, var det blevet helt mørkt udenfor, så man ikke kunne se noget.

Da jeg skulle hen til vores bil, var det så mørkt, at jeg ikke var helt sikker på, hvilken bil der var vores. Jeg var næsten sikker på, hvor vores bil stod, så jeg gik bare ind og satte mig i den bil, jeg troede, var vores.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Efter at havde siddet i få minutter og ventet på, at min far skulle komme ud i bilen, opdagede jeg til min skræk, at det ikke var vores bil, jeg var gået ind i. Men idet jeg ville gå ud af bilen, blev den anden dør åbnet, og en fremmed mand satte sig ind. Jeg stivnede af skræk. Jeg sad bare og stirrede, og opdagede, at det var ham den lækre dreng fra parallelklassens far, der sad i bilen!

Han kiggede underligt og vredt på mig og bad mig med meget vrede i stemmen om at gå ud af bilen! Jeg åbnede hurtigt døren og løb grædende ud på parkeringspladsen for at finde min far.

Jeg er sikker på, at faren fortalte ham den lækre om det, for næste dag kiggede han vildt mærkeligt på mig. Det er det pinligste, jeg NOGENSINDE har gjort!!

Hilsen pigen, der fremover altid vil sørge for at sætte sig ind i den rigtige bil!

Læs også:
Pinligt: Uheldige underbukser
Pinligt: Bar røv på storskærm
Pinlig handletur

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.