Pinligt fællesbad
Navn: Caroline Lund-Nielsen
Alder: 14 år
By: Borre
Hej Vi Unge,
Det var en dag, hvor mig og mine fodboldkammerater skulle ud og spille kamp
i Suså - det hele gik godt. Men da vi skulle ind og klæde om, havde vi fået et andet rum end det, vi plejede at få. Da vi gik ind for at klæde os af, var jeg den eneste, der gik i bad, fordi de andre ikke
gad og bare gerne ville hjem. Men jeg gik ind i brusebadet, og der så jeg, at der var en ekstra dør - derfor spurgte jeg, om ikke der var en fra holdet, der ville gå ud og holde vagt imens. Det var der, så vi gik derud, og jeg tændte vandet og vendte mig ind mod muren. Lige da jeg havde tændt for vandet, kom en ældre mandlig træner for et af drengeholdene pludselig ind! Han så på mog, og jeg skyndte mig at gemme mig bag døren og var bare så flov! Manden begyndte at skælde mig ud og sagde, at jeg skulle skynde mig at bade færdig, så hans drenge kunne komme i bad. Jeg skyndte mig at bade og kastede derefter tøjet på. Jeg styrtede ud af døren og fandt ud af, at drengene var fra den samme skole som mig og mine kammerater. Jeg blev så flov den dag, og når mine veninder nævner det, bliver jeg stadig rød i hovedet!
Kærlig Hilsen Pigen, der aldrig fællesbader igen..
Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.