Mit liv

Pinligt – mormors klamme tænder

Af Redaktionen 18. december 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nøj, hvor pinligt for hende pigen, der fik sin fest ødelagt af mormors gebis.

Sidste år blev jeg konfirmeret, og jeg havde glædet mig vildt meget. For ikke nok med at festen kun handlede om mig, så kom mit crush også. Jeg havde sørget for, at han skulle sidde så tæt på mig som muligt, så jeg kunne kigge på ham hele aftenen.

Festen gik rigtig godt, og jeg kunne se, at han hyggede sig meget. Jeg havde med vilje sat ham ved siden af min mormor, fordi hun er rigtig sjov. Det skulle jeg bare aldrig have gjort …

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Under maden var der nemlig noget salat, der sad fast i hendes tænder, så jeg fortalte hende det diskret, så mit crush ikke opdagede det. Men hun hørte mig ikke, så hun nærmest råbte: "HVAD?! Har jeg noget mellem TÆNDERNE?".

I stedet for at pille madresterne ud, så tog hun hele sit gebis ud lige foran mit crush. Totalt pinligt! Han begyndte at grine helt vildt meget, og næste uge i skolen vidste alle, hvad der var sket.

Jeg synes også selv, at det var lidt sjovt, men det er ikke så fedt, at alle nu husker min fest som "mormors klamme gebis".

Hilsen pigen, der aldrig lader mormor sidde ved siden af et crush igen.

Læs også:
Pinligt - Prut med krudt i
Pinligt - Flov tissetrold
Pinligt - Jeg foretrækker små løg

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.