Red din klasse
Vil du gerne gøre en forskel i klassen, så læs med her, hvor vi har samlet fem tips til, hvordan du redder din klasse og gør den til et fedt sted at være.
Læs også: Nytårsforsætter du kan holde i skolen
Tag ansvar
Ingenting ændrer sig af sig selv, så selv om du måske synes, at det er alle de andres skyld, at klassen har det dårligt, så bliver DU nødt til at gøre noget for at ændre det. Slå dig eventuelt sammen med en veninde eller en god ven i klassen, så du ikke står helt alene med projektet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tal om det
Få læreren til at tage klassens sammenhold op i Klassens Time. Det er en god ide at lade være med at starte med at sige, at klassen er nederen, for så kan det hurtigt udvikle sig til en diskussion af, hvis skyld det er. Prøv i stedet at sige, at du gerne ville have, at I havde det endnu sjovere sammen, end I har nu, og giv alle plads til at komme med gode ideer.
Skriv det ned!
Lav et klassemanifest, hvor I skriver ned, hvad I har talt om og opstiller nogle regler for klassen. Det kan være, at I skal huske at sige hej til alle, at man ikke må bagtale eller lignende. Print det ud, og hæng det op i klassen.
Pynt op
Det er altid sjovere at være et sted, man føler sig godt tilpas. Sæt plakater op på væggen, lav et hyggehjørne, og aftal, at I kan skiftes til at spille musik i frikvartererne.
Lav noget sjovt
Tyske verber og matematik-formler gør altså ret meget for sammenholdet, så det er en god ide at lave noget sammen, der ikke handler om skole. Arranger en filmaften, hold en fest eller aftal at spise fælles morgenmad sammen om fredagen. Men husk, at alle skal inviteres!
Læs også: Guide: Bliv populær i skolen