Mit liv

Uheldig tur i svømmehallen

Af Sara Wilkins 14. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Stakkels Julie - læs om hendes pinlige spring fra vippen..

Navn: Julie
Alder: 13 år

Hej Vi Unge,
Jeg var i DGI-byen med min klasse og skulle springe fra en vippe. Under vandet var der en rude, så man kunne se, hvordan man hoppede osv. Inden jeg gik over til vippen, sagde jeg til mine veninder, at det kun måtte være de to, der stod under ruden, så de kunne se mit spring. Der måtte nemlig ikke være nogen andre. De sagde bare "jaja", og så sprang jeg altså fra vippen. Hop, og så var jeg under vandet! Jeg havde åbne øjne, mens jeg dykkede, så jeg kunne se, hvor ruden var. Jeg svømmede hen til ruden, og så hev jeg ned i min badedragt for sjov, så mine veninder kunne se mine bryster. Jeg svømmede tættere på ruden og kyssede den - det var jo slet ikke pinligt, det var jo bare mine veninder. Men så kunne jeg pludselig se, at der var nogle orange badevinger, og det svømmede mine veninder altså ikke med! Så fandt jeg ud af, at der sad en mand og en lille pige og kiggede på mig! Jeg skyndte mig op af vandet, så manden ikke kunne nå at se mig - det var bare så PINLIGT! Jeg gemte mig ved 5-meter-vippen og trillede lidt rundt - jeg var færdig af grin! Mine veninder skyndte sig hen til mig og sagde, at manden havde siddet med store øjne, for jeg havde kysset lige der, hvor manden sad. PINLIGT!

Knus fra pigen der aldrig hopper fra en vippe igen.

Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.