Undgå at blive uvenner
Det er naturligt, at veninder skændes engang imellem eller er uenige om noget. Men for at det ikke skal ende med, at I bliver uvenner, så er det vigtigt, at I får snakket om det, I har været uenige om. Ellers risikerer I, at en af jer går og er ked af det, eller at den anden måske stadig er sur og føler sig uretfærdigt behandlet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad skal I gøre:
Vælg det rette tidspunkt
Lad vær at skælde hinanden ud foran alle andre, for det kan være rigtig ubehageligt for den anden. Sig i stedet til din veninde, at du gerne vil snakke med hende om det, I er blevet uenige om, når der ikke er andre i nærheden. Det er en sag mellem jer, og ikke noget alle andre skal blande sig i.
Vær ærlige over for hinanden
Hvis du synes, at din veninde har gjort noget forkert over for dig, så sig det til hende med det samme. Hvis du går med det inde i dig selv, så risikerer du bare, at det hober sig op, så du pludselig eksploderer af raseri over en masse småting.
Læs også: Skuffer din veninde dig?
Forebyg skænderiet
Fortæl din veninde, hvis du har en dårlig dag eller der er noget, du er ked af. Du kan nemlig hurtigt blive irriteret på hende, hvis du er i dårligt humør, og så får du måske sagt noget, du ikke mener. Hvis du fortæller hende det, så kan hun tage hensyn til dig, og måske få dig i godt humør igen.
Tænk over, hvad du siger
Selv om du synes, at din veninde har gjort noget virkelig tarveligt, så lad vær med at kalde hende en idiot, den værste veninde eller sige, at du hader hende. I ender bare med at blive endnu mere uvenner, hvis I ender med at sige en masse grimt til hinanden. Og helt ærligt, så mener du det jo slet ikke.
Læs også: Er I vokset fra hinanden?
Lyt til hinanden
Selv om det er dig, der er sur på hinanden, så lad også hende fortælle, hvad hun synes og mener. Og hvis det er din veninde, der mener, at du har gjort noget forkert, så skal du lade hende tale ud og lade vær med at afbryde hende, mens hun snakker. Det er vigtigt, at I viser, at I lytter til hinanden.
Sig undskyld
Det er supervigtigt, at I kan sige undskyld, hvis en af jer har gjort den anden ked af det. Selv om du synes, at du har ret og din veninder er helt forkert på den, så kan det være en god idé at prøve at se tingene fra din venindes side også. Måske kan I begge to sige undskyld til hinanden og grine af det hele.
Læs også: Ti gode grunde til at have en veninde