Youtuber Kristine om sprogrejse: Derfor tager jeg af sted
Det kan godt være lidt nervepirrende at skulle rejse tre uger på sprogrejse til Malta, når man ikke kender andre af dem, der skal med. Men selv om Kristine Trinkjær, som har YouTube-kanalen Kristine, er en smule nervøs for det, så glæder hun sig også virkelig meget, og hun er sikker på, hun kommer til at lære virkelig meget om sig selv, andre kulturer og om det engelske sprog. Vi har snakket med Kristine om hendes sprogrejse til sommer. Læs med herunder:
Hvorfor vil du gerne på sprogrejse?
- Jeg har altid haft stor interesse for andre kulturer, og jeg er glad for engelsk. Jeg gik nok i 7. klasse, da jeg fandt ud af, hvad en sprogrejse er, og jeg bestilte en brochure fra EF Sprogrejser, men på det tidspunkt var jeg ikke klar til at tage af sted, fordi jeg var nervøs for at gøre det alene. Det er jeg ikke længere. Nu har jeg prøvet at rejse med andre unge, og det var meget sjovere end at rejse med familien og en af de bedste ferier nogensinde, så det vil jeg gerne prøve igen.
Hvad håber du på at få ud af sprogrejsen?
- Specielt det med at blive bedre til engelsk. I gymnasiet taler vi ikke så meget engelsk, som jeg er vant til fra min folkeskole, og det er ærgerligt, og jeg vil gerne holde det ved lige. Og så glæder jeg mig til at lære unge fra andre lande og kulturer at kende.
Hvorfor har du valgt at tage til Malta?
- Åh, jeg elsker bare sol, strand og varme.
Hvad glæder du dig allermest til?
- Det er meget svært at vælge. Jeg glæder mig til at få sol og varme og det med at lære nye mennesker at kende – især dem fra andre lande. Jeg kender nemlig ikke nogen udenfor Danmark.
Hvad er du mest spændt på eller nervøs for?
- Jeg er nervøs for at skulle af sted uden at kende nogen, men så på den anden side er man jo aldrig alene – men jeg har bare ikke prøvet det før. Sidst rejste jeg nemlig med en veninde, så jeg er da lidt nervøs for at tage af sted alene, men det er også noget, jeg er glad for, at jeg gør.
Hvordan tror du, at sprogrejsen vil styrke dig i fremtiden?
- Jeg har allerede lært, at man godt kan gøre noget, selv om man er lidt nervøs for det. Det her med, at man ikke altid skal have en med sig. Jeg bliver nok bedre til selv at tage beslutninger, og jeg bliver nok også mere selvstændig.
Læs mere om Kristines kommende sprogrejse til Malta HER.
Bestil en gratis brochure HER.